Skive Biler vil være Skives foretrukne Volkswagen og ŠKODA-ekspert

Foto: Skive Biler . "Vi er ikke tilfredse, før du er yderst tilfreds", lyder det fra salgsafdelingen.
Profilbillede
dato

Skive Biler på Katkjærvej er Skive og omegns autoriseret forhandler af Volkswagen og ŠKODA.
Flere i Skive og på Skiveegnen skal køre VW eller ŠKODA.

Det er den klare målsætning for Skive Bilers salgsteam.

Skive Biler tilbyder både salg og leasing til private og erhvervskunder samt autoriseret værksted, skadecenter og salg af tilbehør og reservedele. 

Pernille Skov Urban er kvinden bag markedsføring og kommunikation hos Skive Biler, der i 2018 blev en del af Viborg-virksomheden Sølvsten Biler.
Og det er tydeligt at høre hendes begejstring i stemmen, når hun fortæller om Skive Bilers ambitioner, om at være i blandt de bedste forhandlere i Danmark.

“Vi har megen fokus på en effektiv kommunikation med vores kunder. Det er uden tvivl med til at højne tilfredsheden mellem alle parter,” understreger hun.

”For os er det vigtigste at kunden får den rigtige bil. Derfor vil vi tage kunden i hånden hele vejen rundt. Fra den indledende snak og rådgivning, over køb, til afhentning og senere service på vores værksted. Vi vil være den fortrukne ekspert på kunden bil og det er hele vejen rundt om bilen."  


Foto: Skive Biler // Skive Biler er bemandet med dedikerede og begejstrerede bilentusiaster 

Pernille startede sine dage hos Sølvsten Biler som receptionist, men har med tiden arbejdet sig ud i andre funktioner.

“Med en afdeling i henholdsvis Viborg og Skive, hvor jeg begge steder har funktioner indenfor markedsføring og kommunikation - har vi formået at skabe et tæt samarbejde forretningerne imellem,” fortæller Pernille og tilføjer, at afdelingerne tilsammen har 100 mand ansat, hvoraf de 80 er i Viborg, og de resterende tyve er i Skive.

“Medarbejderne er kernen i god kundeservice. Hele huset skal udstråle kvalitet - det er gennemsyret i vores DNA. Og vi tager vores opgaver meget seriøse”, understreger den målrettede kvinde, som man med rette kan sige, befinder sig i en mandsdomineret verden 

”Vi har medarbejdere i alle aldre, det gælder alle vores afdelinger, salgs-, service, administration og på værkstedet, hvor vi gør meget ud af at give vores lærlinge en stærk uddannelse. Den nye mobilitet med flere el- og hybridbiler stiller nye krav til værkstedsdriften og en del af vores teknikere på værksteder er specialuddannet i at håndtere software, opdateringer og højvolt, som i stigende grad er blevet en del af bilhusets hverdag.” 

Den nye form for mobilitet stiller nye tekniske krav til bilbranchen, men den gode kundeservice er stadig en afgørende parameter for at være en attraktiv aktør på markedet. Pernille tøver heller ikke sekund, når hun uddyber, hvor vigtigt det er at skabe en god relation, så kunden altid føler sig velkommen.

Udfordringer affødte nye tiltag 

I foråret '20 igangsatte Sølvsten Biler og Skive Biler et nyt projekt.
Corona hæmmede kunderne i at være fysisk til stede, både når kunden ønskede at købe en bil og når eventuelle værkstedsreparationer på bilen skulle forklares og uddybes: 

”En e-mail med nogle billeder af en bil er simpelthen for upersonlig,” syntes Pernille, og derfor blev både salgsrådgivere og teknikere udstyret med video-værktøj, som skulle bruges i kommunikationen med kunderne.  

”På den måde kunne vi give vores kunder et eksakt billede af, hvad der eksempelvis var i vejen med deres bil, når den var på værksted. Det gjorde hele processen mere personlig - og kunderne fik indblik i, hvad der blev lavet,” fortæller hun med tilfredshed i stemmen.

De nye tiltag er et bevidst tiltag i strategien om at sætte Volkswagen og ŠKODA på landkortet i Skive.

”Vi er et stærkt team præget af holdånd, sammenhold og samarbejde i bestræbelserne på at forløse det store potentiale, som Skive og Skiveegnen rummer. Vi har en god kemi og arbejder for et fælles mål, og så er vi gode til at udnytte hinandens kompetencer,” fortæller Pernille.  


Foto: Skive Biler // Skive Biler er bemandet med dedikerede og begejstrerede bilentusiaster. Forretningen består af en salgsafdeling, et mekanisk værksted, et pladeværksted, en tilbehørs- og reservedelsafdeling, samt en administrationsafdeling.

Medarbejdere sendes på kurser flere gange om året, og med de mange nye el- og hybridbiler forsøger de at ride med på den grønne bølge, som efter Pernilles udsagn er altafgørende: 

“Det er absolut nødvendigt at vi følger med udviklingen - at vi specialiserer og dygtiggør os for at opretholde en sund forretning og en kundetilfredshed helt i top. De faktorer hænger unægteligt sammen.”

Udover det solide erfaringsgrundlag tilbydes kunderne også en total budgetsikkerhed på service- og reparationsabonnementer: 

“Det giver en økonomisk tryghed, som med al sikkerhed også betyder mere overskuelighed i hverdagen,” slutter Pernille Skov Urban. 

For information om salg, leasing, værksted, reservedele og tilbehør - kontakt Skive Biler her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Skive Biler A/S

Seneste på facebook