Forestil dig et sted, hvor frivillighed, forsvarsvilje og udviklingslyst mødes.
Forestil dig at være medarbejder i en sektion, hvor opgaver ikke får lov til at samle støv, og hvor du får ansvaret for at understøt 19 hjemmeværnskompagnier og en hel landsdel af engagerede hjemmeværnssoldater.
Forestil dig, at det er dig, der medvirker til at sikre de bedste rammer for, at hjemmeværnskompagnierne kan løse deres operative opgaver og gennemføre den nødvendige uddannelse, for derved at gøre hjemmeværnet til en robust og kapabel kapacitet i det danske nationale beredskab.
Hvis du kan se dig selv i dén rolle — og du trives bedst, når du både, forbereder, hjælper, og skabe forudsætninger — så har vi jobbet til dig.
Om os
Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland er ikke bare et distrikt. Det er et fællesskab af 1350 frivillige, 3000 i reserven og en stab, der insisterer på at løfte i flok. Vi spænder fra Hanstholm til Silkeborg og arbejder dagligt i krydsfeltet mellem operativ opgaveløsning, uddannelse og samarbejde med politi og øvrige beredskabsmyndigheder.
Vores filosofi i staben er enkel:
Én stab – uanset om du er fastansat civil, militær, frivillig eller reserve. Vi løser opgaverne sammen, med høj faglighed og en uformel tone, hvor både fleksibilitet og arbejdsglæde er en del af hverdagen.
Og ja – aften- og weekendtjeneste forekommer. Men friheden og fleksibiliteten følger med.
Om stillingen
Forestil dig at være medarbejder i en sektion, hvor opgaver ikke får lov til at samle støv, og hvor du får ansvaret for at understøtte 19 hjemmeværnskompagnier og en hel landsdel af engagerede hjemmeværnssoldater.
Som servicetekniker bliver du den, som holder underafdelinger tørre og mobile.
Derudover skal ud:
- føre tilsyn med bygninger og lokaler ved underafdelingerne
- indgå i en daglige dialog, med Etablissement- og Terrænkommandoen samt brugerne, angående forbedringer og mulige ønsker
- støtte sikkerhedsofficeren med ændringer som relaterer til underafdelingernes domiciler som f.eks. ændringer af koder el. udskiftning af nøgler
- administrere distriktets køretøjspulje i forhold til klargøring, eftersyn og udlån
- støtte forfaldende arbejde i forhold til lager- og logistikområdet ved distriktet
- yde støtte til distriktsledet aktiviteter såsom øvelser, skydeperioder og anden uddannelse
Hverdagen hos os
Den er sjældent ens.
Du kan som distriktets repræsentant besøge en underafdeling om aftenen for, at drøfte/fikse etablissements- eller sikkerhedsmæssige udfordringer – for dagen efter at skulle koordinere en underafdelings behov for køretøjer til en kompagniøvelse, således de kan gennemføre deres træning, uddannelse eller planlægge og tilrettelægge at køretøjerne for gennemført planlagte syn/eftersyn så de er klar til sneberedskabet.
Du vil have høj grad af frihed, stor selvstændighed og masser af indflydelse på enheders evne til at løse deres opgaver og træning.
Vi kalder det frihed under ansvar – og vi mener det.
Og ja – der er gode uddannelses- og kursusmuligheder. Vi investerer i dem, der investerer i os.
Om dig
Du har sandsynligvis en relevant erhvervsfaglig uddannelse som eksempelvis ejendomsservicetekniker, håndværker eller måske inden for lager- og logistikområdet.
Du behøver ikke have gjort karriere i hjemmeværnet – men du skal have lyst til at arbejde med frivillige og forstå den værdi, de bringer.
Vi bliver især glade, hvis du
- har erfaring med SAP eller er forberedt på at skulle gennemgå kurser i dette
- er fortrolig med MS Office pakken.
- færdigheder med anvendelse af dokumentsyringssystem og med informationsformidling via hjemmeside.
- har kørekort til kategori B og C, samt truckcertifikat
- har overblik – især når der er mange samtidige aktiviteter
- er relationelt stærk, kommunikerende og god til at skabe følgeskab
- kan kombinere struktur med fleksibilitet
Vi tilbyder
- En stilling med stor spændvidde i opgaverne og mulighed for at sætte tydeligt aftryk
- En arbejdsplads med holistisk tilgang og stærk kultur
- En sektion, der både forventer meget og giver meget igen
- Kompetenceudvikling, kurser og mulighed for at specialisere dig
- Fleksibilitet, ansvar og en hverdag, hvor du ikke kommer til at kede dig
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Er du ejendomsservicetekniker eller lager- og logistikoperatør ansættelses sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Er du håndværker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Skive
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Lars B. Østbjerg på telefon 2060 4649 eller mail HDMVJ@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 23. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den snarest derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland Skive Kaserne, Bygn 48, Sdr. Boulevard, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6e9b05d-8348-4d44-b9ea-7a080b6e0d8e