BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et job, der giver mening?
Så er du måske vores nye serviceassistent hos Hospice Limfjord!
Hospice Limfjord søger en engageret serviceassistent til vores serviceteam, der foruden dig tæller en køkkenleder, en ernæringsassistent, en pedel og endnu en serviceassistent. Stillingen er på 30 timer om ugen eller efter nærmere aftale. Som serviceassistent vil du primært være ansvarlig for rengøring af patientstuer og opholdsrum samt udføre mindre forefaldende opgaver. Vi hjælper hinanden i vores team, og derfor vil du også af og til skulle hjælpe i køkkenet.
Kvalifikationer og egenskaber
Du trives med at arbejde i en atmosfære, hvor du dagligt møder mange forskellige mennesker
Du har en uddannelse som serviceassistent eller anden relevant uddannelse
Evnen til at strukturere din arbejdsdag, tage initiativ og udføre opgaver selvstændigt
Du er en teamspiller, der kan samarbejde effektivt med dine kolleger
Du har øje for detaljer og forstår vigtigheden af at levere høj kvalitet i dit arbejde
Vi tilbyder
En meningsfuld stilling i et velfungerende team med dedikerede kolleger
En arbejdsplads, hvor samarbejde og medindflydelse vægtes højt, og hvor vi hjælper hinanden
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Vi tilbyder selvfølgelig grundig oplæring i alle funktioner
Skøn frokostordning
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 21. november 2023, og ansættelse forventes at finde sted fra den 1. januar eller efter nærmere aftale. Ansættelsessamtalerne er den 27. november 2023.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kan du læse mere om os på vores hjemmeside www.hospicelimfjord.dk. Du er også velkommen til at kontakte vores køkkenleder Henk Jan Hobbelt eller hospicechef Birte Markfoged. Begge kan træffes på telefon 96 14 87 00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Kompagnigade 11, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932980