BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2. Explosive Ordnance Disposal bataljon søer en positiv og motiveret sektionsfører til at skabe et godt arbejdsmiljø, samt gode struktur og styring i en alsidig hverdag.
Om os
2 EODBTN er en kapacitetsbataljon, hvis enheder med kort varsel kan indsættes i det fulde spektrum af opgaver nationalt eller internationalt – fra støtte til civilsamfundet til kamp- og kampstøtteopgaver. Vi har til huse på Ingeniørkasernen i Skive og er organiseret med en stab, EOD&SKMP, 6 og 7 HBUKMP, HRUKMP og Ammunitionsrydningscenter Danmark (ARCDK).
Fælles for os i alle i enheden er, at vi brænder for det vi laver og en fælles ambition om at være den bedste militære arbejdsplads i Midtjylland.
(Specifikt for enheden/sektionen)
VEDLSEK i 2 EODBTN ligger under S4 i staben. Vi tilstræber et højt fagligt niveau – Hvor der samtidig ligges stor vægt og værdi i et godt arbejdsmiljø bygget op af gode relationer og samarbejde internt, samt eksternt. Dette med udgangspunkt i, at være serviceminded og levere en god service.
Derudover tilbyder vi også fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningerne, samt varierende og spændende arbejdsmuligheder og udvikling på de forskellige køretøjer. Dertil betaler vi også for din frokostpause, og tilbyder en god pensionsordning.
Grundlæggende har vi stort fokus på fællesskab og trivsel - det skal være positivt at gå på arbejde.
Om stillingen
Du vil som sektionsfører for VEDLSEK være en del af et team på 4 mekanikere, som har en stærk faglighed og megen erfaring, som de er klar på, at dele ud og støtte op omkring med. Derudover er der i sektionen stor fokus på, at have det godt og have et godt arbejdsmiljø. Dette bygget op af godt humør og god kommunikation.
Nogle af de områder du kommer til at beskæftige dig med vil indebære planlægning og tilrettelægning af BTN vedligeholdelse, samt styre den daglige drift og ledelse af værkstedet, samt være med til, at sætte dit eget præg på hvordan hverdagen skal køre.
VEDLSEK er en enhed i kontinuerlig drift, hvor der altid sker noget. Det giver blandt andet en særlig følelse af, at alle medarbejdere er med til at gøre en forskel - hver dag.
Der er mulighed for, at du kan deltage i vedligeholdende uddannelse, af dine militære kompetencer f.eks. Skydning, førstehjælp etc. Dertil skabes der også mulighed og plads til, at dyrke idræt i arbejdstiden for hele tiden, at vedligeholde ens form i forbindelse med Forsvarets fysiske basistest.
Om dig
Stillingerne besættes af militære ansøgere, seniorsergent eller oversergent egnet til næste niveau. Gældende er, at du har en faglig uddannelse som motor-, lastvogns-, auto-, eller lignende.
Det forventes, at du er positiv og klar til at iværksætte den opgave, som det kræver at være sektionsfører, hvor struktur og styring bliver en stor del af din hverdag. Dette sammenholdt med, at du er serviceminded i koordineringen med S4, samt underafdelingerne.
Dertil at du er klar til, at blive en del af et helt særligt hold, som er nogle af de vigtigste for, at få hjulet til at køre rundt!
I forhold til kompetenceudvikling, så står vi klar til, at sørge for dette, samt støtte din eventuelle ønsker om faglig, som personligudvikling.
Det er et krav at du har gennemført Ingeniørregimentets føreruddannelser for
mellemledere (IGR 201 og IGR 204). Er dette ikke er tilfældet vil det manglende
efterfølgende indgå i en udviklingskontrakt.
Det er en fordel hvis du besidder følgende uddannelser i forhold til den militære akademi uddannelse (MAU), eller kort efter ansættelse får udarbejdet et udviklingsforløb der bibringer dig kompetencer indeholdt i uddannelserne:
• Ledelsesmodul 1, Ledelse af mennesker.
• Ledelsesmodul 2, Ledelse i organisationen.
• Føringsmodul 1, taktik i Hæren.
• Føringsmodul 2, Hæren i krig.
• Eventuelle fleksible moduler inden for MAU, som vil være gavnlige for stillingen.
• Eventuelt afsluttende afgangsprojekt inden for MAU.
Det forventes at du er opsøgende og proaktiv omkring din egen udvikling og tilegnelse af kompetencer samt opsøger vejledning ved samtaleleder og bataljonsbefalingsmand.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ACOS S4 premierløjtnant Nicklas Nissen på tlf. 72 82 52 14 eller LOGBM oversergent Brian Louring på tlf.: 72 82 52 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 20. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184777&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885512