Sagsbehandler til kontanthjælpsmodtagere i Job & Uddannelse - Skab forandring og udvikling i lediges liv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ressource- og udviklingsorienteret sagsbehandler søges til team for kontanthjælpsmodtagere i Job & Uddannelse, Skive Kommune

Har du lyst til at være en del af et stærkt hold, og kan du understøtte og motivere mennesker tilbage på arbejdsmarkedet – så se her!
Job & Uddannelse er en del af Jobcenter Skive, hvor vi er 36 medarbejdere, der løser beskæftigelsesindsatsen for borgere på uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløb og integrationsydelse. Vi søger en ny kollega, der vil indgå i vores team for kontanthjælpsmodtagere og være med til at skabe forandring og udvikling i den lediges liv i retning mod uddannelse eller job. Der er tale om en fastansættelse, 37 timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. oktober 2024.

Målgruppen er ledige over 30 år, der udover ledighed typisk har udfordringer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter.
Vi tror på, at alle har ret til et arbejdsfællesskab og har et fagligt fokus på at understøtte den lediges vej til uddannelse eller job. Vi er professionelle i vores tilgang, vi er metodebevidste, og vi vægter samarbejde højt – både internt i afdelingen, til kommunens øvrige sektorer og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at de bedste resultater for borgeren opnås, når vi samarbejder og spiller hinanden gode.

Dine arbejdsopgaver
Du tror på borgeren og tror på, at alle mennesker har potentialet til at udvikle sig. Du ønsker at støtte den ledige på sin vej med sammenhængende indsatser, og du har et fokus på uddannelse og job. Vi støtter dig i at blive en kompetent sagsbehandler i Job & Uddannelse med sparring, faglig og personlig udvikling, godt kollegaskab og synlig ledelse. Derfor opfordrer vi også nyuddannede sagsbehandlere til at søge stillingen, ligesom sagsbehandlere, der har arbejdet med andre målgrupper.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Jobrettede samtaler med fokus på ressourcer og udvikling
  • Iværksættelse af en beskæftigelsesrettet indsats på vej mod uddannelse eller job
  • Dialog om de virksomhedsrettede indsatser og tilegnelse af viden om småjobs
  • Udarbejdelse af CV med blik for borgerens ressourcer og uddannelses- og jobmuligheder lokalt
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Administrative opgaver i form af indkaldelse til samtaler, journalføring, indhentning af relevante oplysninger til sagen, herunder lægelige oplysninger, afgørelser mv. Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og deltage til rehabiliteringsmøde sammen med borgeren.

Vi søger en medarbejder, der:
  • Har erfaring med at arbejde beskæftigelsesrettet
  • Er uddannet socialformidler, socialrådgiver eller har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet
  • Ønsker at varetage og har erfaring med myndighedsopgaven
  • Trives med at arbejde selvstændigt og kan skabe progression sammen med borgeren
  • Har øje på kerneopgaven og er nysgerrig på veje, der skaber hurtigste vej til selvforsørgelse
  • Kan agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og mod til at stille krav og forventninger
  • Motiveres af samarbejde, læring og ønsker at bidrage positivt til arbejdsfællesskabet
  • Er bevidst om, at beskæftigelsesområdet ofte har høje følelsesmæssige krav til medarbejderen, og du derfor ønsker sparring ind i dit arbejde
  • Er nysgerrig på og motiveret for at arbejde med metodiske værktøjer i vores fokus på ressourcer
  • Har kendskab til eller er nysgerrig på tværgående indsatser med psykiatrien og misbrugsområdet.
  • Da det er et job, der vil bringe dig vidt omkring i kommunen, er kørekort et krav

Vi tilbyder:
  • Et spændende udviklende arbejde sammen med 36 kompetente og engagerede kolleger
  • Et job hvor du inviteres ind i det faglige sparringsrum
  • En arbejdsplads hvor vi vægter 1:1 tid med din faglige leder
  • Stor indflydelse på det daglige og faglige arbejde
  • Synlig ledelse
  • En arbejdsplads med diversitet, høj trivsel og humørfyldte kollegaer
  • En travl men fleksibel arbejdsplads
  • Du vil få en grundig introperiode og makkerskab

Løn- og ansættelsesvilkår
De aflønnes efter principperne om Ny Løn og gældende overenskomst. Stillingerne lønnes efter overenskomsterne gældende HK Socialformidlere eller DS Socialrådgivere.

Ansøgning og samtale
Vi ønsker at modtage din ansøgning senest den 18. august. Samtaler afholdes den 22. august. Stillingen ønskes besat senest 1. oktober 2024.

Nærmere oplysninger
Kontakt teamleder Dorthe Laursen på telefon 20 78 97 75 eller sektionsleder Pernille Siem-Jørgensen på telefon 22 33 54 27.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Job & Uddannelse, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087855

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet