Sagsbehandler S2/Daglig leder af vagtstyrken ved Ingeniørregimentet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du seniorsergent eller en erfaren oversergent, og har du lyst til at arbejde med militærsikkerhed herunder informationssikkerhed og KRYPTO, så er du måske vores nye medarbejder i S2 ved stab Ingeniørregimentet.

Om os


Du bliver en del af S2, som er efterretningssektionen ved stab Ingeniørregimentet.

S2 er ansvarlig for militærsikkerhed (MILSIK) ved regimentet herunder vagtfordeling, vagtpersonel, KRYPTO, BICES, HTK og informationstjenesten.



Om stillingen


Som leder af garnisonens vagtstyrke forestår du den daglige drift og ledelse af vagten, herunder daglig planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af vagttjenesten og er i den forbindelse ansvarlig for, at vagtens samlede opgave portefølje foregår jf. gældende bestemmelser.


Du vil også blive en aktiv del af at opbygge og udvikle den fysiske sikkerhed herunder informationssikkerhed på Ingeniørkasernen, da en væsentlig del af stillingen er at bestrider funktionen som kryptokustode, assisterende- og informationssikkerhedsofficer og i den forbindelse støtter sikkerhedsofficeren i hans daglige virke.


Din opgave løses dels indenfor dagligtjeneste. Ud over KRYPTO og informationstjeneste samt tjeneste relateret til bestridelse af vagten, herunder uddannelse m.m., skal du også forvente at indgå i opgaver indenfor efterretningstjenesten og andre forefaldende MILSIK opgaver.


Vi tilbyder en struktureret hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancere mellem arbejde og familieliv/private interesser. Funktionen giver plads til relevant uddannelse i forhold til de krævede opgaver, men også til evt. egne ønsker – herunder fleksibilitet i forhold til evt. militære uddannelser.


Vi tilbyder dig at blive en del af et regiment med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.


Om dig


Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.


Du har arbejdet med KRYPTO før og er uddannet kustode, eller er klar på at gennemføre uddannelsen efter ansættelsen.


Du er eller kan sikkerhedsgodkendes.


Du kan arbejde selvstændigt og er professionel, samt har interesse for den militære sikkerhed.


Du kan fremstå professionelt, med autoritet, høflig og ordentlighed, da du i mange sammenhænge vil være besøgende og ansattes første indtryk i mødet med Ingeniørkasernen.


Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans.


Vi forventer at du som person er god til at indgå i en gruppe, der er indbyrdes afhængige. Som person er du samvittighedsfuld, stabil og serviceminded.


Det er ønskeligt, at du har en baggrund fra nuværende eller tidligere tjeneste med vagttjeneste, informationsikkerhed, krypto og gerne erfaring fra internationale missioner.


Desuden skal du kunne skabe gode samarbejdsrelationer til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære.
Du skal tillige kunne begå dig på engelsk.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef major Kenneth Frank Jungbloot, på tlf.: +45 72 82 50 31, eller nuværende stillingshaver OS Preben Sig på tlf.: +4572 82 50 95.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183792&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook