Sagsbehandler med fokus på arbejdsmarkedsfastholdelse søges til Job & Sygdom

dato

Har du erfaring fra beskæftigelsesområdet, og trives du med at tage fagligt ansvar, skabe retning sammen med andre og finde løsninger tæt på arbejdsmarkedet?
I Job & Sygdom søger vi pr. 01. oktober 2026 en uddannet socialrådgiver eller socialformidler til en fast stilling som sagsbehandler.
Hos os handler god sagsbehandling om at kunne se muligheder og sammen med borgeren, arbejdsgiveren og øvrige samarbejdspartnere skabe en tydelig retning og omsætte den til handling.

For mange af de borgere, vi møder, er den vigtigste opgave at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi tæt sammen med borgere og virksomheder om løsninger, der gør det muligt at blive på arbejdspladsen eller vende tilbage så hurtigt som muligt.

Din opgave
Som sagsbehandler bliver du en del af et team, hvor vi bruger hinandens faglighed aktivt og sammen kvalificerer vurderinger og væsentlige beslutninger.
Du skal blandt andet:

  • skabe en tydelig beskæftigelsesfaglig retning sammen med borgeren, arbejdsgiveren og relevante samarbejdspartnere
  • arbejde målrettet med arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet gennem tæt dialog og samskabelse med virksomhederne
  • foretage faglige og myndighedsmæssige vurderinger
  • prioritere indsatsen og løbende forholde dig til, om det, vi gør, faktisk virker.

Vi forventer, at du har noget med dig
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har relevant erfaring fra beskæftigelsesområdet og med myndighedsarbejde. Erfaring fra sygedagpengeområdet er en fordel.
Du kan foretage og begrunde faglige vurderinger, skabe overblik og prioritere. Du har blik for arbejdspladsen som en central del af løsningen og trives med at bringe din faglighed ind i et fællesskab, hvor vi udfordrer og kvalificerer hinanden.

Vi er i gang med noget
Job & Sygdom er i bevægelse.
Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet med vores organisering, arbejdsgange og drift. Nu tager vi næste skridt.
Det handler mindre om nye procedurer og mere om vores faglige valg, prioriteringer og blik på borgerens vej på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesperspektivet skal gennemsyre vores samtaler, mål, planer og valg af indsats. For borgere, der allerede har en arbejdsplads, begynder indsatsen derfor med at undersøge, hvordan vi sammen med borgeren og virksomheden kan bevare den eksisterende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi skal turde prioritere, bruge vores tid og faglighed dér, hvor den gør størst forskel, og løbende være nysgerrige på, om det, vi gør, faktisk virker.

Faglighed skabes sammen
Vi arbejder i teams, fordi flere perspektiver skaber bedre beslutninger. Vi deler sager, udfordrer hinanden og bruger vores forskellige kompetencer.
Du tager ansvar for sagen – med afsæt i en fælles faglig tilgang, som vi hele tiden udvikler og finpudser sammen.
Det samme gælder i mødet med borgeren og virksomheden. Vi tror på løsninger, der udvikles sammen med dem, der skal få dem til at fungere i praksis.

Hos os får du
Et stort fagligt miljø med høje ambitioner, hvor stærk drift og faglig udvikling går hånd i hånd. Der er plads til faglige diskussioner, nye idéer og til at udfordre den måde, vi plejer at gøre tingene på.
Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar, bidrager til fællesskabet og har lyst til fortsat at udvikle din faglighed.

Hvis du har erfaring med en kombineret myndigheds- og fastholdelseskonsulentrolle og motiveres af at skabe løsninger sammen med borgere, virksomheder og kolleger, så flere mennesker kan fastholde deres plads på arbejdsmarkedet, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn iht. Overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening eller HK Kontor.

Ansøgningsfristen er fredag den 11. september 2026 og samtaler afholdes onsdag den 16. september 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Christian Rohr Konge på telefon 21 79 07 28, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Job & Sygdom, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d3c916bc-5414-40ca-8bda-275c029c6700

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler