BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du Chefsergent eller seniorsergent med den rette profil og vil du gerne være med til at udvikle og drive CBRN-tjenesten?
Er du en god mentor og rollemodel for dine kollegaer, besidder du et godt overblik?
Befinder du dig godt i en dagligdag med mange forskellige typer af opgaver, som du skal løse i samarbejde med dybt engagerede og fagligt kompetente kolleger?
Er du god til at samarbejde men kan samtidig arbejde selvstændigt og trives med en uformel omgangstone?
Brænder du for uddannelse, undervisning og udvikling og har mod på at deltage i møder i national og international sammenhæng?
Så søg denne CSG stilling.
Om os
Værnsfælles CBRN sektion er Forsvarets kompetencecenter indenfor CBRN området og er underlagt Tjenestegrensafdelingen ved Ingeniørregimentet.
Vi bidrager til udvikling af Forsvarets CBRN-doktrin, organisation, materiel, samt uddannelsesgrundlag indenfor CBRN området.
Vi gennemfører kurser målrettet førere og specialister inden for det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) forsvar, herunder også træning med skarpe kampstoffer (Live Agents).
Vi er en arbejdsplads kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde er en del af en varieret hverdag, med vekslende opgaver.
Vores fokus er et højt fagligt niveau, god trivsel internt i sektionen og et godt forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Værnsfælles CBRN sektion er også kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet og et tæt samarbejde internt på tværs af opgaverne.
Da det er vigtigt med fagligt dygtige og motiverede medarbejdere, lægger vi meget vægt på at der er gode muligheder for personlig fordybelse, kompetenceudvikling og videre-uddannelse i form af nationale og internationale kurser og uddannelser.
Sektionens medarbejdere er alle – eller på vej til at blive - dedikerede CBRN-specialister inden for CBRN-tjenesten og betragtes som Forsvarets eksperter inden for CBRN.
Vores nærmeste samarbejdspartnere er Forsvarskommandoen, Forsvarets materiel- og indkøbsstyrelse, Beredskabsstyrelsen, samt Værnskommandoerne og deres underlagte enheder og myndigheder.
Om stillingen
Som ældste befalingsmand i Værnsfælles CBRN sektion, vil du skulle fungere som rollemodel og mentor for sektionens øvrige befalingsmænd.
Herunder vil du få et tæt samarbejde med sektionschefen, samt være en naturlig sparringspartner for denne og sektionens øvrige medarbejdere vedrørende uddannelsesvirksomhed indenfor CBRN området og sektionens kursusvirksomhed.
Du vil forestå udviklingen af uddannelsesområdet inden for det Værnsfælles CBRN-forsvar, herunder rådgivning af forsvarets enheder og myndigheder vedrørende uddannelse i CBRN-forsvar.
Du vil blive ansvarlig for planlægning, koordinering, evaluering og udvikling af sektionens kurser.
Du vil som kursusleder være ansvarlig for CBRN-kurserne IGR 624 Live Agent Training og IGR 610 CBRN befalingsmand.
Du vil være overodnet ansvarlig for reglement FKOPUB 178-5 CBRN-Forsvar, Uddannelse, samt bidragsyder til udvikling af sektionens øvrige publikationer.
Dit fagområde vil være Fysisk Beskyttelse (Physical Protection-PP) i forhold til CBRN, hændelser og farlige industrielle udslip, hvor du vil skulle levere bidrag i forbindelse med indkøb af materiel, herunder udarbejdelse af brugerspecifikationer samt efterfølgende afprøvning af materiellet.
Du er sammen med din kollega i PP være vores specialist på CBRN-dragter, -masker og andet beskyttelsesudstyr ligesom kollektiv beskyttelse (COLPRO) også er en del af dit sagsområde.
Du vil i samarbejde med Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab skulle deltage i NATO panelmøder inden for dit sagsområde, samt internationale materieludstillinger og messer, hvor vi sammen med Forsvarets Materiel- og indkøbsstyrelse gennemfører markedsundersøgelser.
Derudover skal du samtidig være forberedt på at støtte bredt i f.t. opgaverne i Værnsfælles CBRN sektion, samt i Tjenestegrensafdelingen og Ingeniørregimentet generelt.
Om dig
Vi ser gerne, at du er chefsergent, men er du seniorsergent med den rette profil, kan du komme i betragtning til stillingen.
Du har en anciennitet som mellemleder på ca. 15 – 20 år, heraf 6 - 8 år som udnævnt seniorsergent og har gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring.
Er du seniorsergent vil det være en fordel hvis du er i gang med eller planlægger at starte på den militære akademiuddannelse eller en tilsvarende niveau 5 uddannelse. Hvis du ikke har en niveau 5 uddannelse vil gennemførelse af en sådan blive en del af din udviklingskontrakt.
Du er bredt uddannet indenfor CBRN-området, men dette er ikke afgørende, bare du er motiveret til at deltage i de relevante kurser. Stillingen er værnsfælles, så det er det ikke et krav, at du er ansat eller har forrettet tjeneste i hæren.
Du er en dygtig og motiverende underviser, du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk, og du kan opstille klare budskaber.
Du kan motivere og udvikle andre og fremstå som en stærk og tillidsfuld rollemodel for dine kolleger samt de yngre officerer og befalingsmænd på tjenestestedet.
Du skal være klar til at arbejde i en sektion med mange arbejdsopgaver, som vil kræve at du har en høj grad af ansvarsfølelse og helhedsforståelse.
Du skal også kunne opbygge og vedligeholde et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere inden for det værnsfælles CBRN område i den øvrige del af Forsvaret, herunder også Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for Værnsfælles CBRN sektion, major Michael Aakjær på telefon 72 82 5411, tjenestemobil
41 32 04 54 eller på mail: IGR-TA-CB01@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 31. marts 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 14.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007813