Inger Støjberg, der blev valgt ind for Venstre i Skive-kredsen, er nu begyndt at afsone sin dom efter en række forviklinger og fejl i sagsgangen.
Støjberg fortæller selv i sit ugentlige nyhedsbrev, at afsoningen foregår i hendes hjem i Hadsund, hvor hun har fodlænke på.
“Jeg vil være ærlig og sige, at ventetiden har været lang, og jeg var derfor glad, da justitsministeren endelig fandt sagen frem i bunken, hvor den må have forputtet sig. Men nu er jeg i gang, og det er jeg rigtig glad for”, skriver hun i nyhedsbrevet.
Tilbage i december 2021 blev den tidligere minister idømt 60 dages fængsel for ulovlig adskillelse af asyl par.
Den tidligere minister meldte sig ud af Venstre i februar 2021, og blev inviteret ind i Dansk Folkeparti, hvilket hun takkede nej til.
Nu går spekulationerne på, om Støjberg vil stifte sit eget parti - men først er der altså en dom, der skal afsones.