Park & Vej i Skive Kommune har investeret i en ny rottebil, som kører på el.
Det er f.eks. Harald Kjær Sørensen, der skal bruge den nye elbil til køre ud til borgere, der har brug for hjælp med at få bugt med rotter.
Der er i alt indkøbt tre nye rottebiler, og en af disse er eldrevet, mens de andre kører på almindelig benzin.
“Vi vil rigtig gerne bidrage til den grønne omstilling, og da der nu er begyndt at komme mere erhvervsorienterede biler på markedet, er det naturligt for os at kigge den vej”, siger Ulla Milling, der er driftsleder ved Park & Vej-afdelingen i kommunens pressemeddelelse.
Hvorfor har kommunen så ikke investeret tre biler, som alle er drevet af el? Mandskabsbilerne med el er en del dyrere end de traditionelle biler, så derfor må kommunen investere gradvist i de miljøvenlige biler.