Peter Rasmussen har haft flere printerpatroner og brevbakker i hænderne, end de fleste kommer til hele deres liv.
Og så har han været ualmindeligt god til at sælge dem de seneste 34 år.
Som i ethvert andet supermarked, er der masser af varer på hylderne.
Men her på Viborgvej 6 står der hverken frugt eller pålæg på indkøbslisten.
Adressen huser nemlig kontor-’supermarkedet’ Redoffice Konpap A/S, hvor Peter Rasmussen er salgsdirektør og indehaver.
“Jeg sidder med eksterne sælgere og både webshop-afdelingen samt vores kopi/print-afdeling,” fortæller Rasmussen.
Der er nok at se til for Peter, som hovedansvarlig for salgssiden i virksomheden, der er landsdelens største leverandør inden for kontorforsyninger.
Papirkyndig sælger
Redoffice Konpap har i alt fem afdelinger fordelt i Region Midt- og Nordjylland, men sådan har virksomheden ikke altid været fordelt.
“Jeg startede i lære i noget, der dengang hed Morsø Papir Kompagni i Nykøbing Mors,” fortæller salgsdirektøren
I dag er Peter én af de fem medejere af Konpap, men da han først blev medindehaver tilbage i 1997, var det hos MP Kontorcenter.
“Min nuværende kompagnon og jeg fik muligheden for at købe virksomheden af vores gamle chef for 24 år siden,” forklarer han.
Peter og kollegaen Lotte Haunstrup overtog virksomheden som led i et generationsskifte, der blev afsluttet i 2002:
“Tre år senere købte vi Skive-afdelingen og i 2008 gik vi med ind i kontorkæden under navnet Redoffice MP Kontorcenter A/S.”
Selvom det er over et årti siden, at Peter Rasmussen og kollegerne gik ind i kæden, så det stadig nyt, at kæden er så stor, som i dag.
“For to år siden fusionerede Redoffice MP Kontorcenter og Redoffice Konpap med hinanden,” understreger Peter.
De to afdelinger med hovedkontorer i Thisted og Nykøbing havde i årene forud for fusionen et godt samarbejde omkring logistik, så det gav god mening at styrke de to virksomheder.
Sort guld
Én af de ting, der både forsøder kontortilværelsen og øger energiniveauet gevaldigt, er kaffe.
Og netop den kendte koffeinholdige drik er noget, Peter og kollegerne hos Redoffice Konpap i Skive kender den vigtige betydning af.
Følger du læseretningen, når du klikker ind på konpap.dk, er det hverken kuglepenne eller hæftemaskiner, du støder på i første omgang, men kaffe.
“Udover at være en standard kontorforsyningsvirksomhed, overtog vi også ‘Kaffeklar’, så vi kan levere kaffeløsninger, drikkevandsløsninger og reparere kaffemaskiner til kantiner, caféer, produktionsvirksomheder og så videre,” forklarer Peter Rasmussen.
Essensen af Redoffice Konpap er nemlig, at de er meget mere end kontorartikler.
Derfor forhandler de både rengøringsartikler, vin, slik, højtalere, udover de velkendte spillere som printere, ringbind og kalendere.
“Når vi først har fat i kunden, kan vi nemmere få solgt hele vejen rundt til dem. I stedet for, at de bruger syv leverandører for at dække deres behov, kan de nøjes med os, for vi dækker det hele,” siger Peter.
Storkøb til skibonitterne
Når de midt- og nordjyske erhvervskunder handler stort hos Peter og teamet i Skive, er det oftest kontorartiklerne, de kommer ind efter.
Men også møbler og rengøringsudstyr som aftørringspapir, særligt set i lyset af covid-19, er nogle meget populære varer.
“Vi sælger mest til ganske almindelige erhvervsvirksomheder, men det kan også være til produktionsvirksomheder, ja sådan set alt indenfor erhverv faktisk.”
Det brede sortiment fungerer virkelig godt for Peter og Konpap, derfor er der også travlt på salgsfronten.
“Dengang jeg var ved MP kontorcenter, var vi ikke mere end 15 ansatte, og derfor havde jeg også flere kasketter på, end jeg har i dag,” forklarer Peter
I dag har Redoffice Konpap A/S 53 medarbejdere fordelt på fem afdelinger, hvoraf Skive-afdelingen huser seks af de faste og nu kan Peter Rasmussen næsten ‘nøjes’ med sin salgsdirektør-kasket.
Se hele det store udvalg lige her, hvor du finder mere end 20.000 produkter til at skabe det perfekte kontormiljø.
Eller besøg Redoffice Konpap A/S på Viborgvej 6, 7800 Skive.