Rådighedsstilling – Ingeniørofficer, kaptajn af reserven til Staben ved Ingeniørregimentets reserveenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et indgående kendskab til ingeniørtjeneste, materiel samt operationer og vil du gerne være med til at støtte Ingeniørregimentet i krise og krig?

Trives du i et miljø, hvor vi har fokus på at løse opgaven?

Så skal du søge stillingen som kaptajn af reserven ved Ingeniørregimentets Stab.

Om os

Ingeniørregimentet baner vejen - hele vejen - for Hæren. Udover staben, hvor stillingen er designeret, har vi tre BTN, med dagligt tjenestested ved Ingeniørregimentet på Skive Kaserne. Bataljonerne består af en Stab, et Stabskompagni samt Ingeniørkompagnier og specialer indenfor KAMP, CBRN, INFRA, EOD, GEO med mere;

1. PNIGBTN er en operativ bataljon under 1. Brigade.

2. EODBTN samt HBUKMP og uddannelse.

3. IG BTN med CBRN, INFRA og GEO.

Regimentet er kendetegnet ved en fri omgangstone på tværs af alle grader, samtidig med at vi forsøger at være en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. I alle enheder sætter vi opgaven i centrum og har en løsningsorienteret tilgang til tjenesten.

Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en Hærens mange myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion / stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion samt andre områder hvor dine kompetencer kan anvendes. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du skal forventeligt være indstillet på at gøre tjeneste 10-15 dage om året.

I stillingen vil du indgå som ingeniørofficer i Staben. Som reservist vil du ligeledes være tilknyttet Ingeniørregimentets reserveenhed, der sikrer løbende udvikling, uddannelse og koordination på tværs af Ingeniørregimentets enheder og øvrige enheder med tjenestegrensspecifik interesse.

Om dig

Du har en baggrund som enten linje- eller reserveofficer fra Ingeniørtropperne, med erfaring inden for stabstjeneste ved minimum BTN/BDE-niveau, uddannelse af kampingeniører eller lignende. Du har eventuelt erfaring fra international tjeneste.
Du har en solid baggrund inden for planlægning og føring af ingeniøroperationer på bataljonsniveau eller tilsvarende med godt kendskab til materiel og ingeniørtroppernes behov. Du har overblik og interesse for sammenhæng indenfor de øvrige funktioner i en stab, da du vil få en bred kontaktflade til stabens øvrige medlemmer.

Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst. Du udviser selvstændighed og initiativ med henblik på, at enheden får løst sine opgaver, og holder målrettet fokus på at nå dine mål.

Du er loyal overfor opgaven, dine kolleger og din enhed - og du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver. Du har en positiv og anerkendende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til at skabe et godt arbejdsklima.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til de ledige stillinger, kan du kontakte major af reserven Carsten Dahl på telefon 41 15 15 50 eller på mail: IGR-S4-06R@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 14. april 2024, idet der gennemføres samtaler og ansættelser løbende i perioden. Samtaler gennemføres per telefon eller møde.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001008

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook