Rådighedsstilling – Chefsergent til reserven ved Ingeniørregimentet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af chefen for Ingeniørregimentets Reserves Command Team?
Er du en rollemodel, som de andre befalingsmænd kan spejle sig i?

Så søger vi lige nu en erfaren chefsergent, som har lyst til at gøre en forskel!


Om os

Ingeniørregimentet baner vejen - hele vejen - for Hæren. Ud over staben har vi tre BTN med dagligt tjenestested ved Ingeniørregimentet på Skive Kaserne;
- 1 PNIGBTN er en operativ bataljon under 1. Brigade.
- 2 EODBTN samt HBUKMP og uddannelse.
- 3 CBRN&KONSTBTN med CBRN, INFRA og GEO.

Bataljonerne består af en stab, et stabskompagni samt ingeniørkompagnier og specialer indenfor; KAMP, CBRN, INFRA, EOD, GEO med mere.

Regimentet er kendetegnet ved en fri og uformel omgangstone på tværs af alle grader. I alle enheder sætter vi opgaven i centrum og har en involverende løsningsorienteret tilgang til tjenesten.

Alle regimentets enheder består af såvel fast tjenestegørende personel og af reservister.


Om stillingen

Du vil være en del af chefen for Ingeniørregimentet Reserves Command Team og indgå i dennes ledergruppe, sammen med ÆDO’er fra de tre IGBTN. Det er din opgave, at rådgive chefen i forhold til Hærens befalingsmandsstrategi.

Du forventes at medvirke aktivt til at rekruttere og fastholde reservister fra befalingsmands- og konstabelgrupperne, samt tage et medansvar for at sikre disse gruppers vilkår, interesser og udvikling. Administrative opgaver og planlægning vil også være vigtige opgaver.

Som chefsergent ved reserven vil du blive ansat i en designeringsfunktion i Ingeniør-regimentets krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Rådighedsstillingen er ny, og du vil derfor få et stort ansvar for at udvikle stillingen til fordel for Hærens og Ingeniørregimentets reserve.

Du forventes endvidere at have et tæt samarbejde med Ingeniørregimentets regimentsbefalingsmand. Du vil indgå i regimentsbefalingsmandens befalingsmandsforum, der samles to til tre gange om året.

Du er formidler, i koordination med reservens chefgruppe, selvstændigt ledelsesbudskaber og holdninger til Ingeniørregimentets reservister.

Du skal forventeligt være indstillet på at gøre tjeneste minimum 10-15 dage om året. Dele af din tjeneste vil kunne forekomme i aftentimerne eller i weekender.


Om dig

Du er enten udnævnt chefsergent eller erfaren seniorsergent. Som seniorsergent forventer vi, at du har minimum seks til otte år i graden med gennemsnitligt syv indkommanderings-dage de seneste år samt en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 for livslang læring, evt. i rammen af Militær Akademiuddannelse.

Du fremstår som rollemodel for reservens mellemlederkorps, og skal gennem din fremtræden og handlinger skabe og vedligeholde bred respekt i reservens mellemlederkorps og blandt øvrigt personel ved Ingeniørregimentets reservestyrke.

Du har relevant erfaring fra enten linjen eller reserven ved Hæren. En alsidig tjeneste ved andre myndigheder, er også en fordel.

Du har forrettet tjeneste på underafdelings-, bataljons- og evt. regimentsniveau og er klar til at bruge dine kompetencer i en spændende funktion. Du har været aktiv i enten linjen eller reserven gennem de seneste år.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra internationale operationer.

Du udviser selvstændighed og initiativ med henblik på, at enheden får løst sine opgaver, og holder målrettet fokus på, at nå dine og enhedens mål. Som befalingsmand kan du rådgive og samarbejde med såvel officeren, konstabelgruppen og dine befalingsmandskollegaer. Du er velformuleret i skrift og tale.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til chefsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i rådighedsstillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for reservisterne ved Ingeniørregimentet oberstløjtnant Lars H. Knudsen på telefon 2010 3090 eller mail: IGR-FOR@MIL.DK. Alternativt regimentsbefalingsmanden ved Ingeniørregimentet chefsergent Jesper Mølgaard på telefon 7282 5003 eller mail: IGR-RBM@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 31. maj. og samtaler forventes afholdt kort derefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Vær opmærksom på, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047803

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook