"Psykosocialt robust og fysisk fit? Bliv en del af Ammunitionskompagniet og bidrag til samfundets sikkerhed!"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du psykisk robust, og er du i god fysisk form? Er du god til at samarbejde og holde mange bolde i luften på samme tid?
Har du modet til at træffe beslutninger og besidder du lidt teknisk snilde?
Som en del af Ammunitionskompagniet vil du blive en del af en specialiseret enhed med dybe rødder og et fællesskab, hvor loyalitet og tillid er altafgørende.
Ønsker du et job, hvor meningsfuldhed, relevans for samfundet og personlig udvikling er i højsædet, så kan Ammunitionskompagniet være noget for dig.

Om os

Ammunitionsrydningskompagniet i 2 EOD-Bataljon ved Ingeniørregimentet består af to decentrale centre på hhv. Ingeniørkasernen i Skive og på Amager.
Vores beredskaber indsættes dagligt operativt rundt om i hele landet. Vi har et stort netværk og koordinationsbehov med enheder og aktører på tværs af myndigheder, primært civile, men også militære.

Vores absolutte hovedopgave er det nationale ammunitionsrydningsberedskab, som under almindelig hjælp og i særlige tilfælde med tillagte politimæssige beføjelser yder støtte til samfundet, primært til politiet. Vores daglige opgaver, ud over beredskab spænder vidt, fra uddannelse såvel intern som ekstern (politi i bredeste forstand, beredskabsmyndigheder, sundhedsberedskab, lufthavne), til operativ støtte til politimyndigheder, og andre opgaver i civilt regi.

Enheden er kernen i hærens nationale ammunitionsberedskab og som sådan ydende logistisk- og uddannelsesmæssig støtte til det personel der indgår i den samlede vagtstyrke.
Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos vores specialister på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne.

Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle.
Ammunitionsrydningskompagniets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.


Om stillingen

Uddannelsen finder sted i Skive og på Amager.

Under uddannelsen bliver du en del af et uddannelseshold, hvor du vil lære at løse komplekse og ofte dilemmafyldte opgaver. Du vil få et indgående kendskab til ammunitionstyper, deres rydning og eksplosive trusler, der eksisterer i samfundet. Alt sammen essentielt for dit kommende virke som ammunitionsrydningsspecialist.

Efter endt uddannelse vil du indgå som ammunitionsrydningsspecialist i det nationale beredskab. Sideløbende vil der kunne forekomme planlægning til støtte for den interne og eksterne uddannelse, samt gennemførelse af træning i forbindelse med uddannelse og øvelser.

Herudover er der projektplanlægningsopgaver, og du skal være forberedt på at skulle arbejde i projektteams med forskellige specialister ved bordet.

Du kommer til at samarbejde med eksterne enheder, herunder lokal politi, Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger, brandvæsen og redningstjenester, Beredskabsstyrelsen (HazMat), Kemisk Beredskab, Søværnets Dykkertjeneste, Politiets Aktionsstyrke samt Politiets Efterretningstjeneste og Politiets Sprængstofhunde.

Arbejdstiderne kan variere grundet vagter, øvelser mm. Herunder forventes det at du kan bestride vagter i begge landsdele. Der er gode muligheder for yderligere specialisering, herunder kurser og øvelser i udlandet.

Du skal være forberedt på at tjenesten vil kræve periodevis tilstedeværelse i begge landsdele.

Du vil have din daglige gang på Ingeniørkasernen i Skive.


Om dig

Du er uddannet konstabel.

Du har en vis erfaring inden for ammunitionslære og –rydning, eller har lyst/er i færd med at erhverve dig viden og kompetence inden for området.

Erfaring fra internationale operationer og kendskab til Samfundets Beredskab vil være en fordel.

Du kan være et aktiv i en enhed der består af højt specialiseret personel, placeret i hhv. Jylland og Sjælland, hvor samarbejde, kommunikation og omstillingsparathed er i højsædet. Du forstår og evner at arbejde i et fleksibelt, dynamisk og højoperativt miljø.

Der udøves en høj grad af situationsbestemt ledelse, hvorfor selvstændighed og
handlekraft er vigtige egenskaber.
Du skal enten have, eller kunne erhverve, nedenstående tjenestegrenskurser ved IGR, hvorfor der vil blive lagt særlig vægt på følgende kompetencer: fleksibilitet, initiativ, selverkendelse, teknisk forståelse, kommunikationsevner samt gode engelskkundskaber, mundtligt som skriftligt.

• IGR 520 Sprængningsuddannelse
• IGR 525 Sprængningsuddannelse, taktisk
• IGR 410 EOC
• IGR 411 CMD
• IGR 438C Grundlæggende IEDD hjælper
• IGR 438A Nationalt IEDD
• ADR, grundlæggende, herunder KL.1
• Militære bestemmelser, ADR
• Egnet til erhvervelse af CE-kørekort

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Peter B.O. Jegsen, IGR-2B-900A@MIL.DK, 41 38 56 91
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. september 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106701

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook