Psykiatrifaglig medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Psykiatrifaglig medarbejder, som koordinator for det ”Sociale akuttilbud” og medarbejder i vores døgnafdeling – Center for Psykiatri og Rusmiddel
Har du erfaringen i at samarbejde med borgere der har psykiske udfordringer, har gode relationelle kompetencer og formår at være struktureret og opsøgende i samarbejdet på tværs i kommune og samfund, så har du her en mulighed for at blive en del af vores spændende hverdag.

Vi søger en kollega som kan indgå i hverdagen i vores døgnafdeling på Gefionsvej i Skive og på samme tid have en koordinatorfunktion i ”Det Sociale Akuttilbud. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer

Kort om afdelingen:
Døgnafdelingen varetager bostøtte til borgere i eget hjem efter servicelovens §85 og §83.
Støtten kan ligeledes foregå i flere forskellige fælleslejligheder på stedet. De er omdrejningspunktet for social træning og fællesaktiviteter. Herunder fællesspisning og motion.
Borgere tilknyttet døgnafdelingen har psykiatriske lidelser, som eks. skizofreni, depression og angst.

Det Sociale Akuttilbud varetages også af medarbejdere i vores døgnafdeling. Her er der mulighed for, at borgere i akut psykisk krise kan ringe og få rådgivning samt mulighed for personligt fremmøde til samtale eller overnatning. Det sociale akuttilbud befinder sig på samme matrikel som vores døgntilbud.

Opgaver

  • Støtte efter servicelovens §85 og §83.
  • Samarbejde med borger om konkret udmøntning af de aftaler, der er indgået med sagsbehandler.
  • Daglig dokumentation og arbejde med rehabiliteringsplaner i Nexus, herunder med fokus på SMARTE mål.
  • Social færdighedstræning og udvikling med borgerne i fælleslejlighedsregi.
  • Tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt.
  • Fokus på udvikling og selvstændiggørelse af borgeren.
  • Koordinering af indsats ift. det sociale akuttilbud efter servicelovens §82c.
  • Opsøgende ift. formidling og promovering af det sociale akuttilbud.

Vi leder efter en kollega, som
  • er uddannet ergoterapeut, pædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med den sundhedsfaglige indsats og -dokumentation
  • har erfaring inden for psykiatrien, eller som minimum har interesse for arbejdet med psykiske lidelser/sårbarhed
  • er i stand til at arbejde målrettet og udviklingsorienteret med udgangspunkt i selvstændiggørelse af borger
  • er en teamplayer, der er fleksibel og omstillingsparat
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, både på skrift og i tale
  • ud fra et borgerperspektiv kan se og anerkende de små sejre
  • kan trives med at dagene ikke er ens og kan agere i uforudsete situationer
  • er en god sparrings- og samarbejdspartner, både internt og eksternt
  • har lyst til at indgå i en tværgående, opsøgende formidlings og promoverings funktion som koordinator for akuttilbuddet.
  • formår at have flere bolde i luften med sin delte rolle som både medarbejder, tovholder samt koordinator for akuttilbuddet.
  • er indstillet på skiftende arbejdstider dag/aften, hver 3. weekend og evt. få nattevagter
  • er indstillet på, at få plejeopgaver kan forekomme.

Vi kan tilbyde
  • en organisation med fagligt engagererede kollegaer
  • en arbejdsplads med mangeartede opgaver og indsatser
  • fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • at humør og hjælpsomhed er nøglebegreber i afdelingen
  • supervision
  • sundhedsordning

Center for Psykiatri og Rusmiddel er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen, og består udover Døgnafdelingen af tre afdelinger: Rusmiddelafdelingen, Projekt & Forebyggelse, Udekørende afdeling. Alle afdelinger understøttes af vores administration.
Det faglige niveau er højt i hele centret. Vi har fokus på løbende udvikling og kvalificering af vores tilbud til borgerne. Vi arbejder bl.a. med målrettet faglig sparring, supervision og andre tiltag for at kvalificere den enkelte medarbejder.

Du kan læse mere om Center for Psykiatri og Rusmiddel på vores hjemmeside: Center for psykiatri og rusmiddel (skive.dk)
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Ring til os…
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte os:
Afdelingsleder Kristian Ejsing Andersen på krea@skivekommune.dk / telefon 61 81 52 16
Centerleder Mette Frost Bisgaard Vase på mvas@skivekommune.dk / telefon 29 62 78 91.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Der vil i forbindelse med ansættelse i stillingen blive indhentet børne- og straffeattest.
Du kan læse mere om afdelingen og vores tilbud via dette link – Tilbud hele døgnet (skive.dk)

Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfristen er den 18. april 2024.
Samtaler forventes afholdt den 22. og 23. april 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Psykiatri og Rusmiddel, Kompagnigade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021161

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook