Peter Mousten Vestergård stiller op for Dansk Folkeparti

Peter Mousten Vestergård stiller op for Dansk Folkeparti til kommunalvalget.
Profilbillede
dato

Blå bog 

Peter Mousten Vestergård er 54 år gammel og stiller op for Dansk Folkeparti.

Han har boet i kommunen igennem alle sine 54 år og bor nuværende i Jeberg/Lyby sogn på en nedlagt ejendom, der er sat nænsomt i stand.

I hans fritid går han op i sport, politik og vin.

Hvad betyder Skive Kommune for dig?
"Den betyder rigtig meget- det er her, jeg har mine rødder. Jeg vil gerne være med til at styrke den, så endnu flere har lyst til at bosætte sig her på egnen.
Skive-Salling her er det de nære forhold - vi lever i til dagligt, der gælder."

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"For at kunne være med til at gøre en forskel og være talerør for Dansk Folkepartis mærkesager ved at stå fast på danske værdier i vores institutioner.
At være med til at binde by og land sammen.
At skabe udvikling i vores kommune.
At vi tør tænke stort."

Hvad er dine politiske mærkesager?
"At livet også leves i provinsen.
Bevarelse af skoler og dagsinstitutioner i landsbyerne.
At skabe ordentlige vilkår for vores ældre medborger - flere varme hænder og tryghed i dagligdagen.
At danske værdier respekteres i vores institutioner.
At styrke vores folkeskoler.
Finde nye kreative måder - at “lokke” flere til at bosætte sig på egnen.
Genindførelse af erhvervspraktik i folkeskolen."

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"At få udarbejdet en hjemsendelsespolitik.
Bevarelse af skoler og dagsinstitutioner i oplandsbyerne.
En styrkelse af vores folkeskoler.
Finde nye kreative måder - at “lokke” flere tilflytter til at bosætte sig i vores kommune.
Få udarbejdet en landsdistriktspolitik, der fortæller at livet også leves i provinsen."

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Peter Mousten Vestergård

Seneste på facebook