Personbil eller lastvognsmekaniker til 2. Explosive Ordnance Disposal bataljon i Skive

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er mekaniker - og klar på en varierende og spændende hverdag.
Du vil få mulighed for, at arbejde i robotter, lastbiler, mandskabsvogne mm. Og hertil hele tiden have muligheden for, at udvikle dig i din faglighed.


Om os

2 EODBTN er en kapacitetsbataljon, hvis enheder med kort varsel kan indsættes i det fulde spektrum af opgaver nationalt eller internationalt – fra støtte til civilsamfundet til kamp- og kampstøtteopgaver. Vi har til huse på Ingeniørkasernen i Skive og er organiseret med en stab, EOD & SKMP, 6 og 7 HBUKMP, HRUKMP og Ammunitionsrydningscenter Danmark (ARCDK).

Fælles for os i alle i enheden er, at vi brænder for det vi laver og en fælles ambition om at være den bedste militære arbejdsplads i Midtjylland.

(Specifikt for enheden/sektionen)
VEDLSEK i 2 EODBTN ligger under S4 i staben.

Vi tilstræber et højt fagligt niveau – Hvor der samtidig ligger stor vægt og værdi i et godt arbejdsmiljø bygget op af gode relationer og samarbejde internt, samt eksternt. Dette med udgangspunkt i, at være serviceminded og levere en god service.

Derudover tilbyder vi også fleksible arbejdstider, frihed i opgaveløsningerne, samt varierende og spændende arbejdsmuligheder og udvikling på de forskellige køretøjer. Dertil betaler vi også for din frokostpause, og tilbyder en god pensionsordning.

Grundlæggende har vi stort fokus på fællesskab og trivsel - det skal være positivt at gå på arbejde.


Om stillingen

Du vil blive en del af en VEDLSEK, som består af et team på nuværende fire mekanikere, som har en stærk faglighed og megen erfaring, som de er klar på, at dele ud og støtte op omkring med.

Derudover er der i sektionen stor fokus på, at have det godt og have et godt arbejdsmiljø. Dette bygget op af godt humør og god kommunikation.

Nogle af de områder du kommer til at beskæftige dig med, er bl.a. eftersyn, reparationer, periodisk syn af personvogne, lastvogne, ATV, samt øvrigt materiel, der hører ind under faggruppe motor.

VEDLSEK er en enhed i kontinuerlig drift, hvor der altid sker noget. Det giver blandt andet en særlig følelse af, at alle medarbejdere er med til at gøre en forskel - hver dag.

Der er mulighed for, at du kan deltage i vedligeholdende uddannelse, af dine militære kompetencer f.eks. skydning, førstehjælp etc.

Dertil skabes der også mulighed og plads til, at dyrke idræt i arbejdstiden for hele tiden, at vedligeholde ens form i forbindelse med Forsvarets fysiske basistest.


Om dig

Du er udnævnt konstabel i Hæren. Gældende er, at du har en faglig uddannelse som motor-, lastvogns-, auto-, eller lignende.
Hvis du tidligere har taget en værnepligt og herefter er blevet udlært, så er du velkommen til, at søge, da vi hertil vil sørge for, at videre uddanne dig til det niveau det kræves.

Har du et svendebrev, men ikke en værnepligt, men tænker det kunne være interessant, at være mekaniker i en militærkontekst, så du også velkommen til, at søge, så kan vi klæde dig på til den opgave.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, da nogle af arbejdsopgaverne løses af den enkelte mekaniker. Det betyder også, at du skal kunne være fleksibel, omstillingsparat og ansvarsfulde i forhold til de arbejdsopgaver, som du tildeles.

Du indgår, som sagt i et team af meget erfarne mekaniker, som altid står klar til, at støtte og videregive deres erfaringer til opgaveløsningen.

Husk at vedhæfte dit svendebrev.

Hvis du tidligere har taget en værnepligt og herefter er blevet udlært, så er du velkommen til, at søge, da vi hertil vil sørge for, at videre uddanne dig til det niveau det kræves.

Du vil være en del af vinderholdet!


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ACOS S4 premierløjtnant Nicklas Nissen på tlf. 72 82 52 14 eller LOGBM oversergent Brian Louring på tlf. 72 82 52 16.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 99 33 eller mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 18. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183297&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837401

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook