Politiet advarer nu mod svindlere, der kontakter lokale borgere i Skive i forbindelse med deres årsopgørelse.
Lige nu er der mange i midt- og vestjylland, der venter på at få overskydende skat tilbage, og det frister svindlere til at slå mønt på situationen.
En 80-årig kvinde har anmeldt til lokalpolitiet i Skive, at hun blev kontaktet af en “medarbejder fra Skat”, som fortalte hende, at hun skulle have 3250 kroner tilbage i Skat, og derfor bad han om hendes bankoplysninger.
Svindleren fik oplysningerne, men bagefter fattede kvinden mistanke, og hun fik banken til at spærre kortet. Men desværre havde nogen hævet 11.000 kroner tre gange inden da. Sagen efterforskes nu af politiet, som beder borgere om at være forsigtige, og ikke dele deres bankoplysninger.
Skat har en række gode råd til, hvordan du kan beskytte dig mod svindel via mail, telefon og sms, se dem her.