Pas på huden, når du skal på skiferie – Gode råd fra Beauty By Birkø

Profilbillede
dato

Hvis du skal afsted på skiferie, så læs med her. Beauty By Birkø ridser op, hvorfor det er vigtigt at beskytte huden mod solens stråler – også om vinteren på skiferien.

Solen udsender forskellige typer stråling. Den synlige stråling, som vi kender som lys, og den usynlige stråling i form af varme og UV-stråling. Det er UV-strålingen, man skal passe på, for den kan give skoldninger og for tidlig ældning af huden samt forårsage hudkræft. Først skal vi lige kende de 3 typer UV-stråler.

UVA – 95% af strålerne, der rammer jorden, er UVA stråler. Disse stråler findes hele året og kan trænge igennem både skydække og glas. Man kan ikke mærke UVA strålerne, de giver ikke solskoldning, men de trænger dybt ind i huden, hvor de producerer frie radikaler, som kan forårsage celleforandringer og dermed resultere i ældning af huden, solallergi, pigmentforandringer og på sigt også udvikling af hudkræft.  

UVB – 5% af strålerne, der rammer jorden, er UVB stråler. De bremses af skydække og glas, men er kraftigere end UVA-strålerne og trænger ned i de øverste hudlag. Det er UVB strålerne, der giver forbrændinger og solskoldninger, men de kan også give langvarige solskader som f.eks. pigmentpletter og hudkræft. 

UVC – disse stråler når ikke jordens overflade, de bliver stoppet af ozonlaget og ilten i atmosfæren.

Sneen reflekterer solens stråler 
UV-strålerne reflekteres i omgivelserne som f.eks. sne, lyst sand og vand. Derfor skal man være ekstra forsigtig på badeferien til syden, men også på skiferien. Når man står på ski er det ofte i højtbeliggende bjergområder. Her er man omgivet af et snedækket landskab og man befinder sig tættere på solen i de høje bjerge, begge dele øger risikoen for solskoldning. 

UV-indeks 
I Danmark er UV-indekset højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag. Ved ækvator kan UV-indekset blive op til 15 og i højtliggende bjergområder op til 20. Så snart UV-indekset er 3 eller mere, er det vigtigt at beskytte sig mod solens UV-stråling.  

Solcreme
Solcreme er ligeså vigtig, hvis ikke mere vigtig på skiferien end på solferien. Men det ikke er ligegyldigt, hvilken solcreme du pakker i tasken. Generelt lyder anbefalingerne, at man på en rejse sydpå skal bruge faktor 30 eller 50. Det samme gælder, når turen går til bjergene på skiferien. Derudover er det en god idé at vælge en solcreme, der beskytter mod både UVA og UVB stråler, så du er maksimalt beskyttet mod solens kraftige stråler, her kan jeg klart anbefale Botanical serien fra Australian Gold. 

Serien er den ypperste serie indenfor solbeskyttelse og hudpleje. Solcremerne indeholder ikke-kemisk solbeskyttelse fra mineraler, der sikrer optimal refleksion af UV stråler uden at føles fedtet på huden. Cremen indeholder ikke mineralske olier. Solcremen trænger hurtigt ind og er vandafvisende i op til 80 min. Derudover er alle produkter i serien rig på antioxidanter, der bekæmper de frie radikaler, som dannes i huden under UV-stråling. Dvs. produkterne hjælper med at udbedre de skader, som solens stråler forårsager i huden. 

I serien er der sollotions faktor 15, 30 og 50, men også solsprays i faktor 15 og 50. Hele serien forhandles af Beauty by Birkø. Du kan kontakte klinikken på tlf: 6053 6254 eller læse mere på hjemmesiden her.


Kilde: Beauty By Birkø
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook