Vil du være med til at omsætte Vevos strategi på EUD-området til praksis og skabe stærke læringsfællesskaber på tværs af velfærdsuddannelserne?
På Vevo (Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser Skive Thisted Viborg) søger vi en pædagogisk konsulent, der vil være med til at styrke kvaliteten, sammenhængen og udviklingen af vores pædagogiske og didaktiske praksis på skolens erhvervsuddannelser.
Stillingen er en skolefunktion, der dækker alle skolens afdelinger. Du får base i Skive og refererer til uddannelseschefen, men der vil være opgaveløsning på tværs af alle skolens matrikler i Skive, Viborg og Thisted.
Om stillingen
Som pædagogisk konsulent skal du være med til at sikre sparring, kvalitet og kontinuitet i skolens arbejde med pædagogiske og didaktiske indsatser, i tråd med skolens strategi, hvor vi vil:
* styrke læringskulturen gennem samarbejde, refleksion og dataunderstøttede indsatser,
* udvikle de professionelle læringsfællesskaber præget af mod, nysgerrighed og udviklingslyst,
* skabe bæredygtige læringsmiljøer, hvor elever, medarbejdere og ledere trives, lærer og udvikler sig sammen.
Du bliver et centralt bindeled mellem skolens ledelse og det pædagogiske personale på EUD-området, og du skal bidrage til, at vores fælles pædagogisk-didaktiske grundlag og strategiske pejlemærker omsættes i praksis på tværs af uddannelser og fagområder.
Dine opgaver
* understøtte undervisernes pædagogiske og didaktiske praksis med afsæt i professionelle læringsfællesskaber (PLF)
* understøtte onboarding af nye undervisere på EUD-uddannelserne i tæt samarbejde med uddannelsesledere
* bidrage til udvikling af inkluderende og rummelige faglige fællesskaber og læringsmiljøer, gerne med blik for specialpædagogiske og sprogunderstøttende indsatser
* bidrage til at fremme sammenhængen mellem skole og oplæring
* i samarbejde med vores pædagogiske IT-konsulenter, ledelse og undervisere, udvikle og implementere digitale læringsforløb, der styrker elevernes faglighed, refleksionskompetencer, digitale dannelse og 21st Century Skills
* deltage i skolens udviklingsprojekter, fx inden for øget gennemførelse, legende læring, digital didaktik og velfærdsteknologi
* løse ad hoc-opgaver i tilknytning til skolens pædagogiske udvikling i samarbejde med uddannelsesledere og chefteamet.
Vi lægger vægt på, at du
* har en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse med relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau inden for pædagogik, didaktik eller læring
* trives i rollen som facilitator, sparringspartner og procesleder
* arbejder systematisk, analytisk og refleksivt – med blik for både kvalitet og relationer.
* har erfaring inden for undervisning og udviklingsarbejde i erhvervsuddannelser, gerne SOSU- eller PA-området
* har viden om specialpædagogisk støtte og inkluderende læringsmiljøer
* har indsigt i AI, digital didaktik, velfærdsteknologi og teknologiforståelse – og blik for, hvordan disse kan anvendes etisk og pædagogisk
Vi tilbyder
* en nøgleposition i skolens pædagogiske læringsmiljø på EUD-området med mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver i stillingen
* et samarbejdende, ambitiøst og humoristisk kollegafællesskab, hvor vi deler praksis og lærer af og med hinanden
* en arbejdsplads, hvor vi sætter bæredygtige spor i menneskers liv – med faglighed, fællesskab og fremtid som drivkraft
Om Vevoskolen
Vevoskolen er en ny fusioneret institution pr. 1. august 2025 mellem SOSU STV og Skive-Viborg HF&VUC. Vi uddanner til fremtidens velfærd – på tværs af social- og sundhedsområdet, pædagogik, HF og voksenuddannelser. Vores pædagogiske arbejde bygger på relationskompetence, praksisnærhed, nysgerrighed og læringsfællesskaber. Vi har afdelinger i Skive, Viborg og Thisted og beskæftiger omkring 160 medarbejdere.
Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. februar 2026.
Dit hovedarbejdssted er Skive, men du vil skulle løse opgaver på tværs af alle skolens matrikler.
Du refererer til uddannelseschefen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og erfaring.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 4. december 2025 via rekrutteringssystemet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Pia Klostergaard på tlf. 2939 1617.
Samtaler forventes afviklet d. 9. december 2025. Der kan blive tale om en eventuelt 2. samtale.
SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG
Vevo blev dannet den 1. august 2025 ved en fusion mellem Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. I fusionsprocessen har vi oplevet et stort værdifællesskab mellem de to skoler.
Begge skoler har fokus på at løse en vigtig uddannelsesopgave i vores lokalområder for målgrupper med mange forskellige forudsætninger og drømme. Vi ønsker en høj kvalitet og faglighed i vores opgaveløsning, samtidig med at vi er bevægelige og anerkendende over for de mennesker, vi samarbejder med.
I vores dagligdag prioriterer vi ordentlighed, meningsfuldhed og dialog i alt, hvad vi arbejder med i en erkendelse af, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for udvikling og læring.
I forbindelse med udvikling af en ny værdibaseret personalepolitik på Vevo har vi defineret 4 fælles værdier for Vevo:
- Kvalitet
- Trivsel
- Meningsfuldhed
- Ordentlighed
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser, Skive, Arvikavej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/205e89da-c022-4b40-bbc9-1d4912628428