BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pr. 1. januar eller snarest muligt søges to pædagoger til Paletten med tilknytning til vuggestuen, henholdsvis på 33 og 35 timer ugentligt.
Paletten er en integreret institution med børnehave og vuggestue i Skive. Børnehaven har 40 børn og vuggestuen har 22 børn, fordelt på 2 stuer. Vi er en institution med mange nuancer og mangfoldighed er centralt for vores institution. Der er gode fysiske rammer både indendørs og udendørs. Vi har fællesrum og mindre motorikrum/legerum i tilknytning til stuerne, udendørs er der god plads med et bredt udsnit af udfoldelsesmuligheder, herunder legeskov og kælkebakke. Her leves det gode børneliv med plads til udvikling og trivsel for alle børn. Vi er certificeret Sangglad-institution, og vægter kreative aktiviteter.
Paletten har fælles ledelse med Valhalla, børnehave med ca. 90 børn.
Vi arbejder ud fra værdierne i Skive kommunes sammenhængende børnepolitik: Livsmod, Rodfæstethed, Respekt for forskellighed og handlekraft. Vi er alle i gang med uddannelse indenfor ICDP.
Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i De nye Styrkede læreplaner, hvor barnets perspektiv og udviklende læringsmiljøer tænkes ind i hele dagens rutiner og aktiviteter. I evalueringen og udviklingen af vores pædagogiske praksis bruger vi Praksisfortællinger.
Vi søger en pædagog, der
- Kan skabe ro om sig og være nærværende
- Kan tage ansvar og vil arbejde med engagement, fleksibilitet og stabilitet
- Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
- Har et positivt menneskesyn og kan tilrettelægge en pædagogisk praksis således at alle børn har mulighed for deltagelse
- Er handlekraftig og kan strukturere pædagogiske lege og aktiviteter
- Har lyst til selv at lege
- Vægter arbejdsglæde og humor i dagligdagen
Vi kan tilbyde
- Samarbejde og sparring med dygtige kollegaer, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
- En arbejdsplads med mulighed for indflydelse på egen hverdag
- Åbenhed overfor at vi vil lade os inspirere af dig med din viden, erfaringer og ideer til udvikling
- En institution med fokus på sprog, trivsel, dannelse, tidlig indsats, sang og kreativitet
- En engageret og positiv forældregruppe
- Sundhedsordning
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til pædagogisk Leder, Ellen Sørensen på telefon 23 27 73 78 eller fælles Leder for Paletten og Valhalla, Helle Kristensen, på telefon 21 28 05 89.
Frist
Send din ansøgning med relevante bilag og evt. udtalelser fra tidligere jobs senest den 20. november 2023.
Jobsamtaler afholdes 28. november 202 efter kl. 14.00.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(33-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Paletten, H C Ørsteds Vej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935369