BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vikariat i Børnehuset Myretuen, Kjeldbjerg
Vestfjends Børnehuse, afdeling Myretuen i Kjeldbjerg, søger pr. 1. december 2023, eller snarest derefter, en pædagog til et barselsvikariat frem til 30. juni 2024.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vestfjends Børnehuse består af Åkanden i Vridsted og Myretuen i Kjeldbjerg. Begge institutioner er under samme ledelse. Myretuen har i gennemsnit 50 børnehavebørn og Åkanden har 40 børnehavebørn og 19 vuggestuebørn.
Børnene er opdelt i to aldersintegrerede grupper med tre voksne i hver gruppe. Grupperne arbejder med forskellige opdelinger i minder grupper afhængig af interesser og alder. Myretuen ligger i den vestlige del af Viborg kommune hvilket betyder at der er kort til Skive og Holstebro.
Myretuen er en lille institution, hvor det forventes at du er omstillings parat og også interesseret i, at samarbejde med afdelingen i Åkanden i Vridsted. I ferier arbejdes der på tværs af Myretuen og Åkanden, ligesom vi kan holder fælles faglige møder på tværs af husene.
Er det dig? Så læs endelig videre…..
Vi arbejder ud fra Viborg Kommunes værdier om Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod. Vi er mangfoldige fordi vi rummer og danner forskellige børn alt afhængig af deres nærmeste udviklings zone. Vi er ordentlige fordi vi taler ordentligt til hinanden og til børnene – vi tror på og mener oprigtigt at børnenes mening og viden har en stor værdi ind det at danne, lærer, udvikle og skabe trivsel for alle børn. Vi er dygtige fordi vi sætter tydelige rammer for børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel – samtidigt er vi dygtige til at tilpasse os barnet og børnenes behov. Vi har Mod fordi vi tør udfordre os selv, hinanden og børnene.
Vi brænder for kerneopgaven og kerneopgaven vil altid være det vigtigste for os. Børnene skal udvikle sig, lærer noget, danne sig og trives i vores læringsmiljøer. Vi arbejder struktureret i relation til hverdagens aktiviteter, - men vi har samtidigt højt til loftet. Vi forstyrrer dig gerne i din praksis og forventer omvendt det samme af dig, så vi sammen kan blive klogere og gøre mere af det, der giver kvalitet i hverdagen. Vi er engagerede, iderige og løsningsorienterede og søger en der kan spille med på samme hold.
Vi vægter det gode forældresamarbejde højt, og vi ser ofte vores forældre og vi har derfor også meget forældrekontakt.
Hvad forventer vi af dig?
- Du skal selvstændigt kunne afholde møder med forældre, hvor du skriftligt og mundtligt giver tilbagemelding på f.eks. TOPI, overleveringssamtaler, tremåneders samtaler mm.
- Du skal være engageret i målgruppen 0-6 år og du skal være omstillingsparat i relation til at varetage forskellige pædagogiske opgaver i huset. Du skal være loyal og tage ansvar for at dagligdagen fungerer og giver mening ind i kvalificering af kerneopgaven
- Du skal kunne indgå i en struktureret hverdag og sætte rammen på en ordentlige måde overfor børnene. Det vil sige, at du skal være en tydelig voksen. Omvendt forventer vi, at du kan imødekomme børnene i deres initiativer og indgå i samspil med børnene, så det vi gør, giver mening for børnene
- At du ser stor vigtighed i legen og giver den stor værdi. Med det forventer vi at du kan deltage i legen og er opmærksom på hvornår du skal gå foran, bagved og ved siden af
- At du har en stor nysgerrighed og sammen med børnene kan følge deres spor
Hvad får du?
Du vil få en varieret arbejdsdag med en masse skønne børn hvor det forventes at du tager ansvar for dagligdagens organisering og pædagogiske aktiviteter. Du får engagerede kollegaer, der er optaget af at udvikle læringsfællesskaber og sunde relationer for alle børn.
I Viborg kommune er det besluttet at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. Dersom et lavere timetal ønskes, kan dette evt. imødekommes
Praktisk info
Stillingen på 37 timer.
Du er velkommen til at kontakte Børnehusleder Bebbe Lindeskov på tlf. 20 92 12 53 eller områdeleder Michael Hall Larsen på tlf. 21 18 66 82 ved spørgsmål.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 22. november 2023 efter kl. 15:00.
Løn efter gældende overenskomst. Herudover indhentes der straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vestfjends Børnehuse, Myretuen, Harald Kiddes Vej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934805