Pædagog søges til alsidig kombinationsstilling i CBA-Skive

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CBA-Skive søger pædagog til kombinationsstilling til Aktivitetstilbuddet Skovly / Botilbuddet Parcelvej 20 B

CBA-Skive (Center for Bo - og Aktivitetstilbud) tilbyder aktivitets- og samværstilbud, samt botilbud for voksne udviklingshæmmede i Skive Kommune. I centret arbejdes der ud fra en habiliterende arbejdsgang med en helhedsorienteret og målrettet indsats for den enkelte borger.

Stillingen er en kombinationsstilling på 37 timer med ansættelse på Aktivitetstilbuddet Skovly og Botilbuddet Parcelvej 20 B. Man vil have sin hovedansættelse på Aktivitetshuset Skovly, hvor man vil være tilknyttet gruppen Rubin/Jaden og i Botilbuddet Parcelvej 20 B arbejdes lørdag og søndag hver 4. weekend.

Aktivitetstilbuddet Skovly er oprettet efter servicelovens § 103 og 104 i Lov om Social Service. Skovly er opdelt i 3 grupper, hvor der tilbydes samvær, aktiviteter og beskyttet beskæftigelse til ca. 95 borgere. Botilbuddet Parcelvej 20 B tilbyder pædagogisk døgnstøtte jf. § 85 i Lov om Social Service i boliger opført efter Almenboligloven. I Botilbuddet Parcelvej 20 B bor der 8 borgere.

Der arbejdes med skiftende arbejdstider dag/aften. Der forefindes en lokalaftale med nedsat hviletid på 8 timer, samt en lokalaftale for lange weekender.

Målgruppen er voksne borgere med udviklingshæmning, der har behov for støtte til bl.a. aktiviteter, de sociale spilleregler, samt støtte til praktiske opgaver og personlig pleje.

Vi søger en medarbejder som

  • Er uddannet pædagog og gerne erfaring indenfor målgruppen.
  • Møder borgeren med anerkendelse, nærhed og empati, samt har forståelse for den enkeltes individuelle behov for støtte og omsorg med øje for den habiliterende indsats.
  • Respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet.
  • Ser det naturlige i at veksle mellem praktiske og pædagogiske opgaver.
  • Er stabil, fleksibel, omstillingsparat og engageret i sit arbejde.
  • Er en nærværende og rolig person.
  • Er fysisk og psykisk robust, samt kan håndtere borgere, som kan have udadreagerende adfærd.
  • Kan have mange bolde i luften, samt arbejde i pressende situationer, bl.a. med borgere, som er i ”specialtilbud”, da teamet har flere specialopgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Kan arbejde med skriftlige habiliteringsplaner og indgå i dokumentation af mål, samt varetage kontaktpersonrollen.
  • Kan skabe positive samarbejdsrelationer til borgere, kollegaer og borgernes pårørende.
  • Har kørekort B, da kørsel af handicapbus indgår i de daglige arbejdsopgaver.
  • Er afklaret med, at det er en kombinationsstilling mellem dagtilbud og botilbud.

Vi tilbyder
  • At blive en del af en stor organisation, med gode muligheder for ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og den habiliterende indsats.
  • Et spændende, alsidigt og udfordrende job.
  • En flok positive og engagerede kollegaer.
  • Oplæring og mentorordning.
  • En dejlig borgersammensætning fyldt med livsglæde.
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, med tiltrædelse pr. 1. maj 2025.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Skive Kommune indhenter oplysninger om straffeattest ved ansættelse af medarbejdere.

Frist
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, samt relevant reference sendes elektronisk til CBA-Skive, senest den 19. marts 2025, inden kl. 22.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. marts 2025, fra kl. 8.00.

Yderligere oplysninger
kan fås hos Afdelingsleder af Aktivitetstilbuddet Skovly, Karina Hostrup, telefon 20 35 91 71.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her – CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aktivitetstilbuddet Skovly, Violvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/03a49054-e0af-4bb4-94fa-afc3f2784405

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook