Oprykningen er lige om hjørnet for FC Salling

(Foto: M. Nissen)
Profilbillede
dato

Onsdag aften var der fodbold i luften på Egeris Idrætsanlæg, da FC Salling fik besøg af Bangsbo Freja.

Her sendte hjemmeholdet deres gæster hjem med et 1-0-nederlag, selvom blæsevejret ikke gjorde opgaven nem. 

FC Salling-træner, Michael Nissen, er glad for at drengene har givet sig selv gode forudsætninger for en mulig oprykning.

“Svære betingelser på en meget vindblæst bane. Vi fik de tre point vi kom efter, og har nu givet os selv to matchbolde til at indfri vores målsætning om Top 3 og oprykning.”

Er der noget du vil fremhæve efter dagens indsats?

“Der var til tider fine takter i vores opbyggende spil og vi fik med gode kombinationer spillet os ud af deres første pres. Adam Nedergaard og Viktor Jensen leverer to rigtig fine præstationer.”

FC Salling ligger i skrivende stund på førstepladsen, hvor de har Randers Freja og Sjørring/Koldby/Hørdum lige i hælene. Forfølgerne mangler tre kampe i sæsonen, og FC Salling mangler to.

Lørdag den 26. november spiller FC Salling deres næste kamp, når de møder puljens sidsteplads fra Viborg Sdrm. IK. Kampen fløjtes i gang klokken 11:15 på Egeris Idrætsanlæg.

Kampens resultat: 1-0 til FC Salling
Række: U15 Drenge Liga 2B

Mål
5'1-0Malte Jakobsen
Kilde: Træner Michael Nissen, FC Salling - U15 Drenge Liga 2B

Seneste på facebook