Oprykkerne fra Skive IK sikrer sig endnu en sæson i rækken: “Vi er inde i en god udvikling“

Skive IK - U19 Drenge (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Skive IK vandt sæsonens sidste kamp, i et tæt opgørmod Hornbæk SF. Her sluttede de nemlig af med en 2-1-sejr på Egeris Idrætsanlæg.

Hjemmeholdet kom foran i det 27. minut, da Mikkel Rahn scorede på en flot aflevering fra Kirketerp. Udeholdet udlignede i det 68. minut, men Skive IK fik scoret sejrsmålet i det 79. minut, da Keld Viktor Saugstrup sendte bolden i nettet.

Efter kampen udtalte assistenttræner for hjemmeholdet, Klaus Løndal, at det var en dejlig sejr, især da det var sæsonens sidste kamp og flere spillere skulle sige farvel, som bliver seniorspillere efter sommerferien.

“Det er altid en dejligt med tre point og i særdeleshed, når det er sæsonens sidste kamp, hvor der samtidigt skal siges farvel til flere spillere, der skal prøve kræfter med en tilværelse som seniorspiller. I dag bærer kampen præg at varmen og en “beton hård” bane, som dels gør det svært at spille bolden rundt, da den hopper og danser - og samtidigt frygter man hele tiden for skader.”

“Når det er sagt, forsøger drengene at spille bold, og indimellem ligner det virkelig fodbold, hvilket blot bekræfter, at vi er inde i en god udvikling, som lover godt for den nye sæson. Vi slutter på en flot 4. plads, som oprykker, hvilket vel sagtens er godkendt.”

Løndal fremhævede også Mikkel Rahn og Buur for deres præstationer i kampen.

“Igen i dag er der flere, som leverer på højt niveau - og specielt Mikkel Rahn viser ved flere lejligheder sine store kvaliteter i presspillet, som bestemt vil blive savnet efter ferien. Herudover spiller Buur en stærk kamp på den centralemidt, hvor han dels kommer i vejen for meget, samtidigt med at han fordeler han boldene fornuftigt rundt.”

Løndal var tilfreds med holdets udvikling og kvaliteten i det direkte spil, men mente også, at der var plads til forbedring i opspillet og den sidste aflevering eller afslutning.

“Jeg synes, der er fine elementer i opspillet, hvor det kun er den sidste aflevering eller afslutning, som mangler. Samtidigt er der udvikling i presspillet, som giver flere bolderobringer.”

“Sidst men ikke mindst - så viser vi kvalitet i det direkte spil, som giver begge vores scoringer. Først med en flot aflevering fra Kirketerp, som Rahn løftet over deres målmand, og mål nr. 2, hvor Emil Bjørn fra egen kasse sender Keld Viktor dybt til scoring.”

Nu glæder VORES By Skive sig til endnu en sæson, hvor vi får lov at følge U19-drengene fra Skive IK!

Kampens resultat: 2-1 til Skive IK
Række: U19 Drenge Liga 1

Kilde: Assistenttræner Klaus Løndal, Skive IK - U19 Drenge Liga 1

Seneste på facebook