Økonomikonsulenter til økonomistyring og analyse i Skive Kommune

dato

Vil du arbejde med økonomistyring et sted, hvor din økonomiske faglighed og dine analyser faktisk bliver brugt, og hvor du er tæt på de beslutninger, der former nogle af kommunens største og mest komplekse områder?

Vi søger to økonomikonsulenter til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Ledelsessekretariat, der vil mere end klassisk budgetopfølgning. I Budget & Analyse arbejder du i spændingsfeltet mellem økonomistyring, analyse, BI og ledelsesinformation – og du er med til at omsætte tal og data til indsigt, der gør en reel forskel for ledelse, organisation og borgere.

Du skal sammen med dine kollegaer understøtte Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fagområder: Ældre, Social, Sundhed, Psykiatri og Arbejdsmarked. Det betyder, at du arbejder med nogle af kommunens mest komplekse, politisk bevågede og betydningsfulde områder.

Hvis du motiveres af at skabe overblik i kompleksitet, stille de rigtige spørgsmål til økonomi og data og levere svar, der kan bruges i praksis – så er det her et job for dig.

Om stillingen:
Du får en central rolle i den samlede økonomifunktion og bliver en vigtig sparringspartner for fagchefer, ledere og de decentrale økonomimedarbejdere. Du kommer til at arbejde med både klassiske økonomiopgaver, forventet regnskab og budget samt med udvikling af den måde, vi arbejder med økonomistyring og ledelsesinformation på i forvaltningen.

Her handler det ikke kun om at finde og forklare tallene – men om at skabe sammenhæng mellem økonomi, aktivitet og faglige indsatser, så beslutninger træffes på et solidt og gennemsigtigt grundlag.

Dine opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Arbejde med budgetlægning, forventet regnskab og økonomistyring på tværs inden for forvaltningens fagområder
  • Understøtte chefer og ledere med økonomistyring og kvalificeret, konstruktiv sparring
  • Udarbejde analyser og ledelsesinformation, der skaber overblik, retning og handlemuligheder
  • Bidrage til udvikling og anvendelse af BI og datagrundlag
  • Skabe sammenhæng mellem økonomi, aktivitet og faglige prioriteringer
  • Indgå aktivt i den tværgående opgaveløsning i økonomifunktionen


Hvad vi forventer af dig:

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – men vi forventer, at du kan noget, og at du vil mere.

Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant økonomisk uddannelse (fx cand.merc., cand.oecon. eller lignende)
  • Har erfaring med – eller en stærk interesse for – offentlig økonomistyring
  • Har flair for data, analyse og tal, og gerne erfaring med BI og ledelsesinformation
  • Kan skabe overblik i komplekse datamængder og omsætte dem til brugbar viden
  • Kommunikerer klart og kan gøre økonomi forståeligt for ikke-økonomer
  • Trives i samarbejde og tager ansvar for både egne og fælles opgaver

Hos os får du:
  • En reel mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder med økonomi, data og ledelsesinformation
  • En tværgående rolle med stor indsigt i centrale velfærdsområder
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og ambitiøse kollegaer
  • Høj grad af selvstændighed og plads til at tænke nyt
  • Tæt samarbejde med ledelse og fagområder

Om os:
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Skive Kommune løser centrale velfærdsopgaver inden for ældre, social, sundhed, psykiatri og arbejdsmarked. I ledelsessekretariatet arbejder økonomimedarbejdere, udviklingskonsulenter, ledere og administrative funktioner tæt sammen om at understøtte den samlede opgaveløsning.

Sekretariatet er kendetegnet ved høj faglighed, politisk bevågenhed, engagement og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde, ordentlighed og kvalitet er i fokus.

Ansættelsesvilkår
  • Fast stilling med tiltrædelse mandag den 3. august 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse
  • Arbejdssted: Skive Rådhus, Torvegade 10, 7800 Skive
  • Reference: Sekretariatschef Charlotte Ben Mabrouk

Yderligere information:
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
Sekretariatschef Charlotte Ben Mabrouk, telefon 22 49 81 96
skive.dk/ansat kan du læse om kommunens personalepolitik, værdigrundlag og ledelsesgrundlag.

Ansøgning:
  • Ansøgningsfrist: søndag den 7. juni 2026 kl. 23:59
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 12. juni 2026
  • Søg stillingen: Via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SAS - Sekretariat og økonomi, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/affa3d1a-2bf1-44ac-a945-26ab7b96f31e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet