Økonomidirektør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CFO

lemo-recruitment ApS søger en CFO for MBM&MAB A/S.

VIRKSOMHEDEN 

Virksomheden er beliggende i Skive i flotte og nyrenoverede lokaler, og søger en "hands-on" og forretningsorienteret CFO til at styrke økonomifunktionen. 

Stillingen er nyoprettet med reference til adm. direktør.

Der er ansat i alt 21 medarbejdere, hvoraf der er 2 bogholdere, som du får i reference. 

Produktpaletten er på et højt teknisk niveau inden for bl.a. portautomatik, spændende og innovative glasløsninger og dør- og vinduesautomatik, og kundeporteføljen er bred og solid.

JOBBET

Du vil agere sparringspartner for CEO, og være den ledelsesmæssige "go to person" i dennes fravær, og du indtager derfor en vigtig nøglerolle i/for ledergruppen. 

Din primære opgave vil være at skabe struktur og yderligere synergi i økonomifunktionens processer, for herigennem til enhver tid at sikre og kunne præsentere det økonomiske overblik, hvorfor du også har direkte ansvar for de daglige og klassiske økonomiopgaver. Det er vigtigt, at du herudover også engagerer dig i forretningen, og at du derfor er synlig i organisationen og bidrager til videreudviklingen af de interne processer. Der vil i funktionen også være diverse HR relaterede opgaver.   

UDDANNELSE OG ERFARING

Vi leder efter en økonomiprofil, som har solid erfaring med:

  • regulær bogføring
  • likviditets- og salgsbudgetudarbejdelser 
  • enkel og præsentabel økonomirapportering
  • periodiseringer, varer i arbejde
  • momsregnskab
  • indberetninger til offentlige myndigheder
  • forberedelse til års luk
  • leasingaftaler
  • revisor- og bankkontakt mm. 

Din formelle uddannelse er sikkert cand.oecon, cand.merc., HDR, eller måske er du i dag revisor og ønsker at prøve kræfter med den "anden side af bordet".

Som person er du åben, imødekommende og helt nede på jorden. Du er praktisk anlagt, og du tager gerne teten for at komme i mål. Du er omhyggelig og struktureret i din tilgang til arbejdet, og du trives i en til tider hektisk hverdag, hvor opgaverne varierer og hvor det forventes, at du er den, der har overblikket.  

Virksomheden anvender Navision som ERP-platform.

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringsprocessen håndteres af lemo-recruitment ApS.

Er du blevet nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller MBM&MAB A/S, rettes til lemo-recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt, og senest den 22. april 2024, at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen. 

OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os havner i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MBM og MAB A/S, Bilstrupvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook