Økonomi- og budgetofficer til Operationsstøttesektionen ved Landsdelsregion Vest i Skive

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Landsdelsregion Vest søger en G8 økonomi- og budgetofficer til Operationsstøttesektionen. Er du selvstændig og ansvarsbevidst, har koncernforståelse og arbejdet med forvaltning, styring og udmøntning af bestemmelsesgrundlag m.v. før, er du måske vores nye kollega.

Om os

Den daglige tjeneste ved stab Landsdelsregion Vest er baseret på; tillid, frihed under ansvar, indflydelse på egne opgaver og muligheden for planlægning af egen arbejdsdag i videst mulige omfang.
Overordnet set har staben, i relation til primært nationale operationer og opgaver, fokus på planlægning, uddannelse, operationer og støtte til samfundet og det øvrige Forsvar.
Vi tilstræber altid, at levere fagligt og professionelt forankrede opgaveløsninger samt støtte til vores distrikter og foresatte myndigheder.

Ved Landsdelsregion Vest har man i, Operationsstøttesektion, samlet Logistikelementet (G4), Økonomielementet (G8) samt ETAB, militær sikkerhed og ADR sikkerhedsrådgiver. Sektionen har én samlet sektionschef og i alt 12 medarbejdere.

Økonomi- og budgetofficer er tillige elementleder, for ETAB, militær sikkerhed og ADR sikkerhedsrådgiver. Meget af rådgivningen gives direkte til regionens ledelse.

Staben er et sted hvor vi vægter samarbejde, trivsel, tilknytning samt faglig og personlig udvikling af den enkelte medarbejder. Staben har fokus på kontinuerlig positiv udvikling af egen organisation til løsning af fremtidens opgaver.

Staben tilstræber fortløbende at være en positiv, eftertragtet og stærk profil for vores nærmeste samarbejdspartnere og det øvrige Forsvar.


Om stillingen

Som økonomi- og budgetofficer (G8 funktionen) og skal du her være med til at rådgive Landsdelsregions ledelse i forvaltningsmæssig spørgsmål, økonomi- og budgetmæssig emner.

Dit primære arbejdsområde vil være:

• Selvstændig analyse og sagsbehandling i r. t. budget- og controlling området.
• Koordinering af budgetområdet med HJK og DST.
• Koordinering og vejledning omkring LRGNV prioritering af budgetter.
• Deltagelse i diverse fora under HJK såvel som FRS vedrørende ØKO-området.
• Videreformidling af relevant information fra styrelser og HJK til HD.
• Vejledning og bistand til HD i deres arbejde med ØKO.
• Vejledning og bistand til HD omkring udarbejdelse af budgetter.
• Deltagelse i dialogmøder med HD.
• Rådgive staben i forhold hjemmeværnets- og forsvarets bestemmelsesgrundlag i nævnte rækkefølge.
• Elementleder for ETAB, militær sikkerhed og ADR sikkerhedsrådgiver.

Dit arbejde vil primært forgå i DeMars, hvor du får til opgave at følge op på budgettering, revurderinger, oprette og vedligeholde ordrenumre, opfølgning på forbrug inden for aktivitetsløns- og øvrig driftsrammen. Derudover har du ansvaret for årsprogram, herunder planlægning og opfølgning.

I det daglige har du et tæt samarbejde med staben. Sammen med chefer og ledere har du en afgørende rolle i forbindelse med koordination og planlægning af økonomien for alle myndighedens opgaver og aktiviteter, hvor din sparring kommer til at skabe mest mulig operativ effekt.


Om dig

Vi forventer, at du har en relevant erfaring inden for økonomi og særdeles budget. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med forvaltning og administration, optimalt set fra økonomirelaterede funktioner. Du er rutineret bruger af Office pakken og særdeles Excel, og er vant til at anvende elektronisk sags- og dokument håndtering. Det vil være en fordel hvis du har et særdeles godt kendskab til rapporter i DeMars.

Som person er du analytisk og god til tal, resultatorienteret, systematisk og udpræget serviceminded. Du interesserer dig for økonomiforvaltning, er struktureret, effektiv og har sans for at opbygge hensigtsmæssige arbejdsgange og processer, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af de rådige ressourcer.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.

Det er afgørende, at du har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og ud fra en helhedsbetragtning tager ansvar for de forvaltningsmæssige og økonomirelaterede opgaver ved regionen.

Din arbejdsstil hviler på ansvarlighed, både i forhold til problemløsning og overholdelse af forvaltningsregler, men også afspejlet i din kommunikationsstil, dit helhedssyn og din professionalisme.

Kendskab til Hjemmeværnets struktur samt forsvarets generelle organisation vil være en fordel.

Stillingen kan ansøges af kaptajn eller major (M322).

Dit faste tjenestested vil være Skive


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Per Erikstrup på telefon 72 42 16 30 eller via mail LRGNV-CHOPST@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

Stillingen er til besættelse den 1. juni 2024 men gerne før.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest, med domicil på Skive Kaserne, er en selvstændig operativ niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Vi har fokus på nationale operationer og vores geografiske ansvarsområde dækker Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret, samt løse og varetage militære opgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer, ekstremt vejrlig og terroranslag.

Regionen har et tæt samarbejde med Landsdelsregion Øst (Sjælland), Forsvarskommandoen og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Regionsstaben har ca. 45 civile og militære medarbejdere og består af Stabselementet med en oberst som regionschef og en oberstløjtnant som stabschef, Operations- og Planlægningssektionen (G2/3/5/6), Uddannelses- og Personelsektionen (G1/7), Informationssektionen (G9) og Operationsstøttesektionen (G4/8/ETAB/MILSIK).

Regionen har kommandoen over seks hærhjemmeværnsdistrikter og råder over ca. 20.000 frivillige hjemmeværnssoldater.
Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland placeret i Aalborg, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland placeret i Skive, Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland placeret i Aarhus, Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland placeret i Vejle, Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland placeret i Søgaardlejren og Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn placeret i Odense.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024964

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook