Ny screeningsplan: Nu opdager vi demens tidligere hos borgere med udviklingshandicap

Hvis man har et udviklingshandicap og samtidig bor på et af Skive Kommunes bosteder, bliver man i dag screenet for demens i en tidlig alder. Ved at opdage demens i den tidlige udvikling, kan vi nemlig give borgere med udviklingshandicap et godt liv med en god livskvalitet.

Det seneste år har socialafdelingens demensvejleder Lotte Sørensen arbejdet på at sikre, at alle borgere med et udviklingshandicap på et af kommunens bosteder bliver screenet for demens. Og dét har allerede gjort en afgørende forskel for borgerne.

- Før undersøgte vi kun dem, der havde udviklet en adfærd, der kunne tyde på demens. Nu screener vi systematisk alle beboere på vores bosteder. Så nu opdager vi demens tidligere hos borgere med udviklingshandicap, siger Lotte Sørensen.

Borgere med Downs syndrom bliver nu testet, fra de er 30 år, og borgere med andre udviklingshandicap bliver testet, fra de fylder 40 år, selvom de ikke nødvendigvis udviser tegn på demens.

- Det er simpelthen for at være sikker på at fange borgere med udviklingshandicap i den tidlige udvikling, for at kunne give dem en personcentreret indsats, og det der kan være med til at skabe et godt liv på trods af udviklingshæmning og demens. Ved at gribe ind tidligt, kan man stadigvæk godt kan få et godt liv med en god livskvalitet, siger Lotte Sørensen.

Downs syndrom giver stor risiko for Alzheimers demens
Et projekt i samarbejde med Fremfærd og Socialt Udviklingscenter viste for et år siden, at vi ved at opdage udviklingen af demens tidligere, kunne skabe nogle bedre vilkår for resten af borgernes liv med demens, når vi var med fra den tidlige udvikling.

- Når vi screener borgere med Downs syndrom allerede fra 30-års alderen, er det fordi de har øget risiko for at udvikle Alzheimers demens, fortæller Lotte Sørensen.

Hun er både demensvejleder og sygeplejefaglig medarbejder i socialafdelingen, og er uddannet sygeplejerske. Hun har også deltaget i Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, og er derfor demensnøgleperson. Alle kollegerne ude på bostederne kan bruge hende som en slags vidensbank på demensområdet, og derfor er hun løbende i kontakt med alle bostederne og de borgere, der bor der. Det er derfor hendes opgave, i samarbejde med bostederne, at sikre, at alle borgere bliver screenet ude på bostederne.

- For at sikre, at det sker, har vi lavet en struktur, hvor screeningen for demens sker i forbindelse med de årlige habiliteringsmøder med borgerne. Der er altid to personer, der laver screeningen på de enkelte bosteder, og altid nogen, der kender borgerne godt. På den måde er det lettere at se og opdage forandringerne hos borgerne, siger Lotte Sørensen.

Medicin kan stagnere udviklingen af demens
Med medicin kan man stagnere symptomerne i en vis periode, og dermed give borgerne så mange gode år som muligt med demenssygdommen. Derfor er det en klar fordel at opdage demens så tidligt som muligt.

- En anden ting, der er væsentlig, udover at man får stagneret sygdommen med den her medicin, det er, at man kan få tilrettelagt indsats og pleje rigtigt til mennesker med demens. Og det er mit store interesseområde, at man kan sikre et værdigt liv, og en værdig afslutning på livet. Når vi har med demensramte mennesker at gøre, som vi ved kun går en vej, så skal vi skabe livskvalitet og et værdigt liv, siger Lotte Sørensen.

Livshistorier hjælper til at forstå reaktioner hos demente
Og med den rette medicinske behandling og den rette pædagogiske indsats, kan demente udviklingshæmmede få en bedre hverdag. En af de vigtige redskaber er nedskrevne livshistorier. De skal nedskrives inden borgerne udvikler demens og sammen med pårørende, så de kan bruges, hvis borgerne udvikler demens.

- Vi skal have udfyldt en livshistorie med alle borgere. Den er vigtig i forhold til at forstå deres reaktioner og adfærd, når de bliver demente. Vi har jo med borgere at gøre, som på et tidspunkt ikke længere har nogen livsvidner, fordi deres far og mor er døde, eller fordi de ikke har børn eller ægtefælle.

- Ved at skrive deres livshistorier ned, har vi et bedre grundlag for at gå tilbage i den og se, hvorfor de nogle gange reagerer, som de gør i bestemte situationer, siger Lotte Sørensen.

Når en demensramt borger bliver udadreagerende eller indadvendt, kan svarene ofte findes i livshistorierne, og dermed give personalet på bostederne bedre mulighed for at forstå, hvad adfærden er et udtryk for.

- Jeg tager ud og hjælper med screeningen af en borger og udfyldning af skemaer, hvis et bosted har brug for hjælp til at forstå borgeren. Jeg rådgiver også på enkelte borgere, hvor bostedet mangler redskaber til at finde ud af, hvad tilgangen til borgeren skal være, siger Lotte Sørensen.

Kun to bosteder mangler at blive præsenteret for indsatsen i Skive Kommune.