Får du energi af at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige behov? Ser du det enkelte menneske og dets ressourcer og muligheder? Og kan du skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde? Så er du en af dem vi søger.
Hvem er vi?
CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og fokus på, gennem trivsel, at forebygge situationer med udadreagerende adfærd.
Hos os har vi konstant fokus på faglig udvikling, både af den enkelte og af teamet som samlet enhed. Vi brænder for at arbejde med mennesker, sparre med hinanden om metodiske tilgange og være nysgerrig på nye muligheder og perspektiver.
Vi søger en ny nattevagt til Botilbuddet Parcelvej 20B. For os er fællesskab, samarbejde og faglig udvikling en grundsten for, at vi kan give borgerne den bedste støtte.
”For mig er dialog og åbenhed alfa og omega. Jeg nyder at se den faglighed og ansvarlighed
mine medarbejdere udviser og den kultur, vi sammen har skabt.
Det, jeg syntes er fantastisk hos os er, at vi gør tingene ordentligt, når vi er på arbejde – og vi er sammen om det!”
Ann, Afdelingsleder Hjaltesvej og Parcelvej.
Botilbuddet Parcelvej 20B
På Parcelvej har vi 2 bofællesskaber og 1 botilbud. Du vil blive ansat som nattevagt i Botilbuddet 20B. I dette botilbud bor der 8 skønne borgere i alderen 21 til 65 år.
Du vil blive 1 af 2 nattevagter, som arbejder ud fra 5-2 modellen. Derudover bliver du ansat i en personalegruppe, hvor du får 7 faste kollegaer, som dækker dag- og aftenvagterne.
I nattevagtsstillingen stilles der blandt andet krav til dig som medarbejder, om at du kan guide og vejlede i situationer, hvor borgerens selvbestemmelse respekteres, samtidig med at borgeren støttes tilstrækkeligt.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med
- trygge kollegafællesskaber med hjertevarme og hjælpsomme kolleger.
- stort fokus på faglighed og borgerens behov.
- løbende supervision og struktureret kompetenceudvikling. Hele vores organisation er funderet på KRAP og aktuelt er vi ved at implementere LA2U.
- ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
- nattevagtsmodellen 5-2, på hverdage, helligdage, samt hver 2. weekend.
Er det dig vi søger?
Du brænder for at arbejde med borgere med handicap og særlige behov og endvidere at samarbejde og reflektere med kollegaerne om den bedste tilgang omkring borgerne. Du har en stor forståelse for, at borgerne er voksne mennesker med en stærk selvbestemmelsesret og du ser veje i, hvordan borgerne kan støttes i deres liv og deres beslutninger.
Vi drømmer om en kollega
- med et imødekommende sind og et godt humør, som kan tænke ud af boksen og som tilgår både borgere og kolleger med faglighed og empati.
- der ser værdien af dokumentation og høj faglighed
- der respekterer, at borgeren har sin selvbestemmelse og selvstændighed hele livet og får energi af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme om et godt liv.
- der synes, at kompleksiteten omkring borgeren er et ekstra plus, der kan udvikle og udfordre din faglighed på den gode måde.
- der ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver.
- som er uddannet social- og sundhedsassistent.
Send os dit CV og ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap og hvor du ser dine faglige kompetencer, kommer godt i spil.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er pr. 1. november 2025 og der er mulighed for 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Ramsdahl Vestergaard på telefon 20 86 55 55 for at høre mere om stillingen. Ann er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.
Ansøgningsfrist
24. september 2025, kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CBA - Administrationsbygning, Parcelvej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/96a809ea-75b8-4757-97bb-2a3cf15d9072