Næstkommanderende og uddannelsesofficer ved Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland, Hjemmeværnsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du brænder for uddannelse af frivillige i Hjemmeværnet, og har en høj grad af engagement og selvstændighed omkring løsning af opgaver, så er du måske den medarbejder vi står og mangler i Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland (UDCNM) i Skive.

Om os

Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution, hvor vi udvikler uddannelser og uddanner Hjemmeværnets frivillige medlemmer.

UDCNM er fagcenter for befalingsmandsniveauet, centeret består af 7 militære fuldtidsansatte, hvor omgangstonen er uformel og afslappet. Kulturen bygger på tillid, samarbejde, fleksibilitet, teamwork samt kollegial støtte og sparring mellem medarbejderne.

UDCNM gennemfører mange forskellige uddannelser for hjemmeværnets frivillige, herunder Hjemmeværnets Grunduddannelse, funktionsuddannelser samt uddannelse af hjemmeværnets bevogtnings-, infanteri- og motoriserede overvågningsgruppeførere. Herudover ledelseskurser for befalingsmænd.

Kurserne afholdes over hele landet, primært i Skive, Nymindegab og i Jægerspris. UDCNM deltager tillige i Hjemmeværnsskolens kursusvirke i udlandet.

Om stillingen

Stillingen er en værnsfælles lederstilling (M321), din primære opgave er at være næstkommanderende ved uddannelsescenteret, herunder bl.a. planlægge, tilrettelægge og gennemføre uddannelse af frivillige hjemmeværnssoldater på forskellige uddannelser og på forskellige niveauer. Du skal forvente følgende opgaver:

- Stedfortræder for chefen for UDCNM
- Næstkommanderende på uddannelsescenteret, hvor du er med til at føre tilsyn med centerets kurser og instruktørvirke.
- Primær sagsbehandler inden for ledelsesuddannelse for befalingsmænd, samt støtter kursusleder med sagsbehandling vedrørende Den Lovpligtige Uddannelse i Hjemmeværnet.
- Virker som kursusansvarlig på ledelseskurserne for befalingsmænd. Blandt andet ved at planlægge kurserne, samt tilrettelægge dem i samarbejde med kursuslederen.
- Deltager i rekruttering, støtte og udvikling af frivillige IN/HJ i forbindelse med gennemførelse af kurser og læringsforløb.
- Deltager i arbejdsgrupper ved Hjemmeværnsskolen.
- Ansvarlig for UDCNM generelle uddannelsesplanlægning og udarbejdelsen og vedligeholdelsen af aktivitetsoversigten (AKOS), herunder budgettering og ressourceopfølgning.
- Medvirker i udvikling af UDCNM ansatte og frivillige medarbejdere.
- Varetager den interne militære sikkerhed ved UDCNM som assisterende sikkerhedsofficer ved UDCNM, herunder deltager i lokale kvartalsvise koordinations- udvalgsmøder for den militære sikkerhed.

Tjenestetid er normalt 0800-1530, men tilrettelæggelsen af tjenestetiden er meget fleksibel og du har selv en stor indflydelse herpå. Du skal dog påregne perioder med en del aften- og weekendarbejde, ligesom en del arbejde i traditionelle ferieperioder vil forekomme.

Om dig

Du er kaptajn med erfaring fra stillinger på underafdelings- og bataljonsniveau, gerne suppleret med skoletjeneste. Du er god til at kommunikere på skrift og i tale, og er typen som ser muligheder i stedet for begrænsninger. Det er vigtigt, at du er i besiddelse af en stor faglighed i din opgaveløsning, og at du kan arbejde både selvstændigt, og som en del af et team. Du er struktureret og evner at holde mange bolde i luften på samme tid. Centerets kurser gennemføres ofte væk fra Skive og på samme tid. Her skal du holde overblikket over kurserne, og stadig have øje for detaljerne.

Som kursusansvarlig for ledelseskurserne, falder det dig finder det naturligt at følge udviklingen inden for didaktik og pædagogik. Ligesom du skal evne at opbygge, motivere og fastholde et solidt netværk af instruktører.

Du har gode samarbejdsevner. Du er god til at planlægge og kan håndtere ”frihed under ansvar”, da du selvstændigt står for større planlægnings opgaver. Du har nemt ved at samarbejde på tværs af en frivillig organisation og med mennesker med forskellige baggrunde. Det er ønskeligt, at du har kendskab til Hjemmeværnet.

Hvorfor vælge Hjemmeværnsskolen?
Du bliver en del af et dynamisk team, hvor du primært vil være centerchefens nærmeste medarbejder og får ansvaret for gennemførelse af ovennævnte opgaver. Der vil ligeledes være mulighed for sparring med øvrige kollegaer ved Hjemmeværnsskolen og din personlige udvikling vil blive prioriteret.

Du får en chef, som står bag dig, når det kræves og som respekterer din faglighed og giver dig rammer til at udvikle dine kompetencer.

Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet, blandt andet i form af fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage, når der kan være behov for dette. Vi prioriterer, at vore medarbejdere har balance mellem privat- og arbejdsliv, og vi værdsætter, at vi er hele mennesker med et liv uden for kontoret.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at oberstløjtnant Kent Mikkelsen HVS-STCH@mil.dk, telefon 4231 3970.

Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant major Lars Hager, HVS-CHPLA@mil.dk, telefon 4080 5530.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 10. marts 2024 og vi forventer at afholde samtaler i umiddelbar forlængelse deraf.

Ansættelse snarest muligt, dog senest 1. april 2024.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnsskolen
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Skolen har senest i 2023 været nomineret til Forsvarets Uddannelsespris for understøttelse at undervisning med simulator.
Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole, ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derfor er der gode muligheder for både efter- og videreuddannelse og der er rum for deltagelse i sociale arrangementer sammen med skolens øvrige medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990693

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook