Næstkommanderende deling til SEARCH-deling ved EOD- og Searchkompagniet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel for vores soldater og kunne du tænke dig at være med til at skabe rammerne for deres uddannelse til SEARCH specialist? Hvis du samtidigt befinder dig godt med at arbejde selvstændigt med brede rammer, og præge delingen til at tænke fremad og i helheder. Så er jobbet som næstkommanderende deling (NK/DEL) SEARCH-deling ved EOD- og Searchkompagniet noget for dig.

Om os

EOD- & Searchkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive består af en kommandodeling og to EOD-delinger og en Searchdeling.

Vores enheder indsættes operativt skarpt både i ind- og udland, og vi har et stort netværk og koordinationsbehov med enheder og aktører på tværs af værn og myndigheder, militært såvel som civilt.

Vi støtter beredskabsopgaver nationalt og internationalt, herunder det nationale ammunitionsrydningsberedskab som yder almindelig og særlig hjælp til politiet. Vores daglige opgaver spænder vidt, fra uddannelse og opstilling af bidrag til internationale operationer, til bl.a. støtte til politimyndigheder og andre opgaver i såvel civilt som militært regi.

Kompagniets enheder gennemgår lange og højt specialiserede uddannelser med fokus på udvikling af personellets håndværk samt evnen til indsættelse i højtrusselsmiljøer – både nationalt og internationalt.
Enhederne er ofte af sted på uddannelse eller øvelser i udlandet, og vi stiller høje krav til os selv, både kompagniledelsen, instruktørpuljen og personellet, for at kunne navigere i den komplekse uddannelse, administration og logistik der følger med opgaverne.

Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos vores specialister på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne.

Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle. Kompagniets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.

Om stillingen

Som NK/DEL vil du have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, køretøjer, materiel og forsyninger, herunder tilsikrer at grupperne er klar til uddannelse, øvelser mm inden for den logistiske tjeneste.

I felten vil du forestå delingens indrykning og ophold i beredskabsområder, føre køretøjskommandoer, samt forestå den logistiske tjeneste.

Du skal forvente at fungere som faglærer og/eller instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse herunder også øvelser og feltdage generelt.

Den daglige arbejdstid er MAN-TOR 0730 til 1515 og FRE 0730-1330 med et antal øvelser samt skyde- og sprængningsperioder fordelt over året.

Om dig

Du er enten seniorsergent eller en erfaren oversergent og har gerne nogle års erfaring som NK/DEL i en deling – gerne i SRS.

Du er omstillingsparat og kan træffe beslutninger med kort varsel og føler det naturligt, at bidrage aktivt til det sociale liv, som er en vigtig del af en travl hverdag, samtidig med at du er forudseende og har gode planlægningsevner.

Du holder et højt fagligt niveau i opgaveopløsningen og søger aktivt at styrke og udvikle din og andres faglighed. Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion, samt ved at søge viden og indsigt om opgaver, der vil kunne indvirke på dine egne, delingens eller kompagniets kommende opgaver.

Du har lederpotentiale og har evnen til at lede og føre mellemledere, samt vejlede delingsføreren i sit virke.

Herudover er du i besiddelse af kørekort C, gerne C/E.

Det er ønskeligt at du besidder følgende uddannelser i forhold til den militære akademi uddannelse (MAU), eller efter ansættelse får udarbejdet et udviklingsforløb der bibringer dig kompetencer indeholdt i uddannelserne:

• Ledelsesmodul 1, Ledelse af mennesker.
• Ledelsesmodul 2, Ledelse i organisationen.
• Føringsmodul 1, taktik i Hæren.
• Føringsmodul 2, Hæren i krig.
• Eventuelle fleksible moduler inden for MAU, som vil være gavnlige for stillingen.
• Eventuelt afsluttende afgangsprojekt inden for MAU.

Af logistiske kompetencer vil nedenstående være en fordel, men ikke et krav:
- Last- og surringskursus
- ADR-certifikat
- Truck certifikat

Vi ansætter den rigtige person, med den rigtige indstilling og med den rette profiltype. Kvalifikationer kan altid opnås via diverse kurser over tid.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Flemming Beier på mail IGR-2B-500A@MIL.DK eller på telefon 26 13 50 24, eller seniorsergent Michael Topholm på mail IGR-2B-501A@MIL.DK eller på telefon 25 10 31 43.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981239

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook