Mogens Friis Thordal Børsting stiller op for Venstre til KV21

Mogens Friis Thordal Børsting stiller op for Venstre til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

48-årige Mogens Friis Thordal Børsting stiller op for Venstre til kommunalvalget i Skive Kommune. Mogens har boet i kommunen i hele sit liv - undtaget af sin tid under uddannelse. I dag bor han på en nedlagt landejendom i landsbyen Selde.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Jeg elsker vores smukke natur, især vores mange smukke kyster. Jeg elsker at opholde mig på og i vandet.
Jeg er glad for at bo i en kommune, der har valgt at have en decentral struktur i den kommunale service

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg er som far til fire børn meget optaget af, at vi har et godt tilbud til vores børnefamilier. Jeg mener, at vi skal udnytte det, at vi lever i en kommune med meget skøn natur. Det bør vi udnytte ved at indrage udeliv og udeundervisning, som en rød tråd gennem børnenes liv i skoler og daginstitutioner.
Jeg er meget optaget af, at vi har udvikling i hele kommunen.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Jeg vil sikre bæredygtige landsbyer, hvor vi fastholder en god service til borgerne fra vugge til grav.
Jeg vil udvikle vores landsbyer og landområder. Vi skal være smidige i vores sagsbehandling når borgere og virksomheder ønsker at bygge i og udenforlandsbyerne. Kommunen skal være klar til at hjælpe og finde løsninger.
Jeg vil etablere en cykelsti fra Selde til Breum og fra Grønning til Hagens Mølle.
Jeg vil styrke turismen ved at skabe plads til nye sommerhuse. Jeg vil arbejde for at etablere en fjordsti, der forbinder vores havnebyer.
Jeg vil arbejde for at skaffe uddannelser til Skive inden for grøn omstilling for at styrke vores position som frontløber indenfor den grønne omstilling

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil kæmpe for at vi får lavet cykelsti fra Hagens Mølle til Grønning og fra Breum til Selde Vi kan starte på de mest farlige strækninger.
Jeg vil kæmpe for at får udbredt begrebet udeskole til alle kommunens skoler Der er allerede gode erfaringer fra Fursund Skole, hvor man har haft stor succes med, at få bevægelse ind som en naturlig del af undervisningen.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg nyder en gå eller løbetur i vores smukke natur på egnen. Jeg går på "Herreholdet" i Fursund IF hvor jeg dyrker gymnastik og spiller lidt volleyball for hyggens skyld.
Som far til 4 børn der alle spiller både håndbold og fodbold, holder jeg meget af at følge børnenes kampe. Du kan ofte finde mig på sidelinjen hvor jeg nyder fællesskabet med de andre forældre.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Mogens Friis Thordal Børsting

Seneste på facebook