BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en faglig dygtig mødeleder til Skive Kommunes rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et tværfagligt team, der behandler sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Rehabiliteringsteamet i Skive Kommune består af repræsentanter for relevante områder, herunder blandt andet klinisk funktion og sundhedsområdet. Der inddrages repræsentanter for øvrige fagområder ved behov. Som mødeleder i rehabiliteringsteamet sidder du for bordenden og skal sikre dig, at der på baggrund af borgerens sag bliver truffet den rette faglige afgørelse. Du har det endelige mandat, når der skal indstilles til jobafklarings- og ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension i rehabiliteringsteamet.
Opgaven består derfor også hovedsageligt i at sikre, at rehabiliteringsteammøderne afvikles på et højt fagligt niveau med borgeren i centrum. Møderne afholdes med et stærkt jobfokus, der bidrager til at sikre, at borgerne får den nødvendige indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses-, familie og sundhedsområdet, når sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Skive Kommune har i den beskæftigelsesrettede indsats fokus på, at alle borgere i videst muligt omfang opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stillingen er forankret i afdelingen Job & Administration, som består af 14 administrative medarbejdere og 1 leder. De administrative funktioner i jobcentret er samlet i én afdeling, og medarbejderne håndterer administrative opgaver relateret til jobcentret. Du vil i stillingen også få et tæt samarbejde med øvrige afdelinger i jobcentret.
I Skive Kommune vil vi sikre, at borgerne får den rette indsats, hvorfor vi kontinuerligt arbejder på at dygtiggøre os i at kommunikere og samarbejde på tværs samt sikre de lovgivningsmæssige retningslinjer og skriftlighed. Du vil derfor blive en del af et jobcenter, der løbende har fokus på og prioriterer faglig udvikling på alle niveauer.
Dine opgaver som mødeleder vil hovedsageligt være:
- Mødeledelse af rehabiliteringsteamets 4-5 månedlige møder
- Forberedelse og gennemgang af sager til møderne i rehabiliteringsteamet
- At indgå i det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet som mødeleder og repræsentant for direktørområdet for social- og beskæftigelse
- At bidrage med løsningsforslag til de tværfaglige udfordringer borgerne typisk har
- Varetagelse af den efterfølgende skriftlige behandling i form af indstillinger
- At deltage aktivt i en fortsat positiv udvikling og optimering af jobcentrets opgaveløsning
- At yde faglig bistand og sparring til kollegaer og samarbejdspartnere
- Administrative opgaver – f.eks. administrator i fagsystemet tilknyttet rehabiliteringsteamet
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse og socialfaglig baggrund
- Har indgående kendskab og solid praksisorienteret erfaring i brugen af lovgivningen og viden om betingelserne for tilkendelse af jobafklarings- og ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
- Har erfaring fra beskæftigelsesindsatsen, herunder brugen af jobrettet indsats og handicapkompenserende ordninger
- Kan danne dig et overblik i relativt komplekst læsestof og har fagligt mod til at træffe vanskelige beslutninger
- Er en stærk skriftlig kommunikator, der kan fagligt funderede indstillinger
- Er en dygtig faglig sparringspartner til kollegaer og ledere – både i 1:1 og plenum
- Har gennemslagskraft – og kan trives i mødelederrollen, også i modvind!
- Kan sikre at teamets medlemmer inddrages i møderne, så tværfagligheden sikres
- Er kommunikativ stærk med fokus på borgeroplevelse og inddragelse
- Har fokus på ressourcer og insisterer på at se udvikling og potentiale hos borgere
- Har en positiv og humoristisk indstilling til hverdagen – også selvom den kan være travl og hektisk
- Har kendskab og meget gerne erfaring fra arbejde i rehabiliteringsteam
- Trives med deadlines
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads, hvor du bliver dirigenten i ”det nye rehabiliteringsteam”
- En fremsynet og målrettet organisation med masser af udviklingspotentiale
- Gode engagerede kollegaer med en positiv tilgang til arbejdet
- Et arbejdsmiljø der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring
- En dagligdag, hvor humor og godt humør spiller en stor rolle.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter HK-overenskomsten for undervisere/vejledere på det kommunale område eller DS-overenskomsten for socialrådgivere/socialformidlere på det kommunale område. Herudover kan der forhandles tillæg i forhold til kvalifikationer efter aftale om Ny Løn.
Ugentligt timetal: 37 timer
Arbejdssted: Jobcenter Skive, Torvegade 10, 7800 Skive.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet? Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Mai Buchhave for Job & Administration på telefon 40 14 37 13 eller arbejdsmarkedschef Dorthe Hamrum på telefon 20 64 16 21.
Praktiske oplysninger
Ansættelsesforløbet vil bestå af første og anden samtalerunde. Første samtalerunde vil tage afsæt i ansøgningen og vil blive afholdt den 18. december. Anden samtalerunde vil tage afsæt i en personprofiltest og vil indeholde case øvelse, med direkte relation til jobbet og vil blive afholdt den 20. december.
Ansættelse vil ske snarest muligt og senest pr. 1. februar 2024.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job & Administration, Torvegade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944417