(Vi søger flere marketingstillinger, søg venligst kun den af dem, som er mest relevant for dig)
Vil du arbejde med AI og automation i en international e-commerce virksomhed med +40.000 varenumre og salg på tværs af 10 markeder? Brænder du for digital marketing, smartere workflows, automatisering af manuelle opgaver og praktisk brug af AI? Og vil du være med til at drive toplinje, bundlinje og effektiviseringer i en virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye Marketing AI & Automation Specialist på vores kontor i Skive.
Hvad kan du forvente?
Som Marketing AI & Automation Specialist hos Rito bliver du en del af vores marketingteam, hvor du får en central rolle i arbejdet med at gøre vores marketing smartere, mere automatiseret og mere datadrevet.
Dit primære fokus bliver marketing, men du vil også få berøring med andre afdelinger som indkøb, kundeservice og andre steder i organisationen, hvor AI og automation kan skabe værdi.
Du kommer til at arbejde med konkrete løsninger, der kan automatisere gentagne opgaver, forbedre kampagner, styrke vores brug af data og frigive tid, så medarbejdere kan bruge hjernen mere på udvikling, optimering og bedre beslutninger — frem for endnu et manuelt nyhedsbrev eller endnu et Excel-ark.
Rollen kræver, at du både har kommerciel forståelse, teknisk nysgerrighed og evnen til at bygge løsninger, der virker i praksis. Du behøver ikke være programmør, men du skal kunne sætte løsninger op, teste dem og bevise, at de virker fra start til slut.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
Udvikling og opsætning af AI- og automation-løsninger med marketing som primært fokusområde
Automatisering af manuelle marketingprocesser, så kampagner, annoncer, e-mails og rapportering kan køre mere intelligent og effektivt
Arbejde med at gøre Facebook/Meta Ads mere automatiseret gennem data, regler, feeds, prompts, workflows eller andre relevante løsninger
Arbejde med at gøre e-mailmarketing mere automatiseret, så vi i højere grad går fra manuelle “one to many”-udsendelser til smartere flows, segmentering og personalisering
Opsætning af workflows i no-code/low-code værktøjer som f.eks. n8n eller lignende
Brug af AI-værktøjer som ChatGPT, Claude, LLM’er og nye teknologier til at forbedre marketingarbejdet
Identificere gentagne opgaver i marketing og omsætte dem til konkrete automatiserede løsninger
Teste, validere og dokumentere løsninger fra idé til færdig implementering
Samarbejde med marketingteamet om kampagner, content, paid social, emailmarketing, data og performance
Samarbejde med indkøb, kundeservice, økonomi og andre afdelinger, hvor AI og automation kan skabe værdi
Sparring med intern udvikler, når løsninger kræver teknisk hjælp, integrationer eller mere avanceret opsætning
Rapportering på effekten af automatiseringer i form af tidsbesparelse, omsætning, bundlinje, kvalitet eller bedre beslutningsgrundlag
Hjælpe kollegaer med at bruge AI og automation mere praktisk og effektivt i hverdagen
Du har erfaring med:
Digital marketing, e-commerce eller performance marketing
Marketing automation, AI-værktøjer eller no-code/low-code automatisering
At bygge workflows, processer eller systemer, der erstatter manuelle opgaver
Arbejde med værktøjer som n8n, Make, Zapier, ChatGPT, Claude, Gemini eller lignende
At bruge AI til marketingopgaver som content, kampagner, annoncer, e-mails, analyse, rapportering eller segmentering
At arbejde databaseret og omsætte data til konkrete marketinghandlinger
Automatisering af processer på tværs af systemer, regneark, marketingplatforme, feeds eller databaser
At teste nye værktøjer og hurtigt vurdere, om de skaber reel værdi
At bygge løsninger, der både virker teknisk og giver mening kommercielt
Gerne erfaring med Meta Ads, e-mailmarketing, feeds, produktdata, Google Sheets, API’er, tracking eller rapportering
Gerne erfaring med e-commerce på flere markeder, sprog eller kundesegmenter
Hvem er du?
Du har en marketingbaggrund og er nysgerrig på, hvordan AI og automation kan gøre marketing smartere
Du er typen, der ser en gentagen manuel opgave og tænker: “Det må kunne automatiseres”
Du kan bygge og teste løsninger selv, uden at være afhængig af en udvikler til alt
Du er ikke nødvendigvis programmør, men du forstår nok teknik til at kunne arbejde med workflows, data, prompts og integrationer
Du har stærk kommerciel forståelse og tænker i både toplinje, bundlinje og effektivisering
Du arbejder struktureret og kan dokumentere, hvordan dine løsninger fungerer
Du er nysgerrig på ny teknologi og følger med i, hvad der rykker inden for AI, automation og marketing
Du kan skelne mellem smarte idéer og løsninger, der faktisk skaber værdi i hverdagen
Du har lyst til at lære fra dig og hjælpe kollegaer med at bruge AI mere effektivt
Du er en holdspiller, som trives i tæt samarbejde med kollegaer
Du har en god portion humor, et dejligt væsen og lyst til det sociale på kontoret
Hvad tilbyder vi?
Hos Rito bliver du en del af et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter ansvar, udvikling og godt kollegaskab højt.
Du får mulighed for at arbejde med AI, automation og marketing i en international webshop med mange produkter, mange markeder og masser af data. Du får en rolle, hvor du både kan være hands-on med workflows og AI-værktøjer, arbejde kommercielt med marketing og være med til at præge, hvordan vi bruger ny teknologi i hverdagen.
Hos Rito leder vi efter medarbejdere, som kan se sig selv i vores 5 Core Values:
Ambitiøs og Passioneret
Can Do Attitude
Team Player
Struktureret og Opfølgende
Loyal og Ærlig
Vi tilbyder en række attraktive medarbejdergoder, herunder pensionsordning, feriefridage, frugtordning samt sociale aktiviteter som fredagsbar, quiz, padel og meget mere.
Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning med emnet "Marketing AI & Automation Specialist" – vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RITO ApS, Gyrovej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c3e9de6d-5d1a-4a91-857d-ccb91b561786