Magisk sæson for FC Salling der blev jyske mestre

De jyske mestre fra FC Salling (Foto: Michael Nissen)
Profilbillede
dato

I denne artikel ser vi tilbage på den forgangne sæson for FC Sallings U14-drenge, sammen med holdets træner, Michael Nissen, som ser tilbage på sæsonen med stor glæde og stolthed.

Inden sæsonen begyndte, var forventningerne til holdet ganske klare, og de virkede ganske mulige at indfri, fortæller Michael Nissen.

"Med tilgang af 9 nye spillere i vinterpausen var vores primære målsætning at få disse implementeret bedst muligt i vores spillestil og derfra stille og roligt bygge på som gruppe."

"Resultatmæssigt var vores målsætning inden sæsonen meget ambitiøs, men også helt klar. Den perfekte sæson og JM-titel. Med tilgangen mente vi at det var realistisk, så det skulle vi selvfølgelig gå efter."

Holdet fik også i den grad bevist at kvaliteten var der til at indfri målsætningerne. Og de præstationer holdet leverede, bringer glæde frem hos træneren.

"Vores primære målsætning om at implementere de nye spillere gik egentlig forholdsvist hurtigt og smertefrit, og siden mener jeg også at vi har lagt på som gruppe. Det mener jeg også at vi understregede ved at slutte af med en af sæsonens bedste præstationer i JM-finalen."

"Resultatmæssigt blev det ikke til perfektion, men vi lykkedes trods alt stadig med at hive JM-titlen hjem. På 13 kampe vandt vi 11, spillede 1 uafgjort og tabte 1 og endte med en målscore på 40-5. Det må alligevel anses for værende tilfredsstillende, selvom det stadig nager træneren lidt at vi ikke gik ubesejret igennem."

"Der er virkelig blevet knoklet"
Undervejs i sæsonen stødte holdet også på særlige øjeblikke. Michael Nissen beretter om sæsonens højdepunkter:

"Træningsindsatsen og den konkurrence der er kommet om pladserne efter tilgangen i vinter har helt sikkert været højdepunktet for mig. Der er virkelig blevet knoklet og det har været en fornøjelse hver gang vi har trænet, så det er jeg yderst tilfreds med."

"At vi så fik udbytte af det hårde arbejde med en JM titel, som vi sammen kunne fejre i sidste uge, gør selvfølgelig ikke sæsonen dårligere. Det var en rigtig fed oplevelse, som jeg virkelig synes at drengene havde fortjent."

Nu bliver opgaven for FC Salling at forberede sig til næste sæson. Michael Nissen peger her på nogle ting, som holdet skal tage med videre fra den forgangne sæson:

"Jeg håber, at vi kan tage vores defensive stabilitet med videre til den kommende sæson. Det tror jeg bliver rigtig vigtigt for os, hvis vi skal klare det godt i en række højere, som vi nu skal prøve kræfter med."

Vi glæder os til at følge FC Salling i den kommende sæson!

Læs mere fra FC Sallings sæson her:
FC Salling sejrer stensikkert og er stadig ubesejret
FC Salling holder igen nullet og sejrer sikkert
FC Salling triumferer og kan kalde sig for puljevindere
FC Salling lider deres første nederlag i år
Utrolige FC Salling bankede alt ind i weekenden

Kilde: Michael Nissen

Seneste på facebook