Skive IK var mandag draget til Ørslevkloster Stadion for at nappe alle tre point. Det skulle også lykkes, da pigerne efter en hård fight kunne rejse hjem med en 1-2-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede VORES By Skive, Carsten Lundberg, der er træner for Skive IK, til en reaktion på kampens forløb.
“Det var en hård kamp med meget fysik, hvor vi ikke fik vores spil til at lykkes, hvilket også var ØK`s fortjeneste.”
Især pigernes fight blev afgørende i mandagens kamp, ifølge Carsten Lundberg.
“Vores fight gjorde at ØK var meget trætte i 2. halvleg, og dertil gav vi generelt ikke mange chancer væk.”
Carsten var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
“Sofie Balling fik flest stemmer til kampens spiller. Også vil jeg gerne fremhæve Clara Lundberg, som tog ansvar og scorede på straffespark i sidste minut. Hun er kun 16 år.”
På lørdag den 11. juni skal Skive IK møde Hornum IF. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på Hornum Stadion.
Kampens resultat:
1-2
til
Skive IK
Række: Kvinder Serie 1 - Forår 2022
29' | 1-0 | Anna Bak Jørgensen |
79' | 1-1 | Sabina Andersen |
89' | 1-2 | Clara Lundberg |