Louise Møller Pedersen har taget initiativ til at at samle ind til flygtninge fra Ukraine, og efter hendes opslag på sociale medier, begyndte en masse donationer med bl.a. tøj og legetøj at strømme ind i hendes butik i Skive.
“Det var ubærligt at se familier, der måtte gå fra hus og hjem og flygte med deres børn i hånden eller i en klapvogn”, siger Louise til Skive Folkeblad.
Louise ejer butikken Kære Børn & Kids Coolshop på Viborgvej i Skive, og efterlyste nødhjælp til ukrainerne på LinkedIn. Så tog en lokal ukrainer kontakt, og derefter begyndte hele operationen at rulle, og de første læs er allerede sendt afsted.
Røde Kors opfordrer dog hjælpsomme danskere til, at man donerer penge, som kan bruges lokalt, hvor Røde Kors er til stede:
“Vi kigger på, hvordan vi kan gøre den størst mulige forskel mest effektivt. Og i rigtig mange tilfælde køber vi den nødhjælp og de tæpper og hospitalsudstyr, der er brug for, nede i lokalområdet. Så det er pengedonationer, som gør den største forskel i forhold til vores nødhjælpsarbejde”, siger Morten Purup Jørgensen til DR Nyheder.