Lokal smykkebutik sørger for at det unikke kommer til sin ret: “Det er håndværk hele vejen igennem”

Hos Guldsmed Ø bliver drømmen om dit nye smykke vækket til live i tæt samspil med Marie. (Arkivfoto)
Profilbillede
dato

Guldsmed Ø på Strandvejen i Skive er en smykkebutik ud over det sædvanlige. Her finder man et værksted med en ægte guldsmed bag disken, som laver håndlavede smykker i en høj kvalitet og med stor ekspertise.

Marie Østergaard, som er indehaver af Guldsmed Ø, startede butikken tilbage i 2018, hvorfor hun snart kan fejre 5 års jubilæum. Hun ønskede at starte et rigtigt guldsmedværksted op, hvor der kun var hendes egne produkter og eget værksted. Hendes ambition var at kunne levere et unikt produkt til kunderne, som både var håndlavet og af høj kvalitet.

“Jeg ønskede at starte et rigtig guldsmedværksted op, kun med mine egne produkter og værksted midt i butikken. Da jeg fandt de rigtige lokaler, var jeg ikke i tvivl om at det skulle prøves. Og produkterne kunne heldigvis sælges,” husker Marie tilbage med et smil på læben.

Marie har stor erfaring og ekspertise inden for smykker, og hun kan lave alt fra reparationer til omformninger og tilpasninger af smykker - og alt arbejdet bliver udført på hendes eget værksted.

“Jeg laver håndlavede smykker. I butikken er der færdige smykker, du kan købe, af guld, sølv og med sten, diamanter eller perler. Alt kan lade sig gøre her, og du snakker med mig, som skal lave dit smykke,” siger hun og fortsætter:

“Jeg har også mange kunder der kommer med gamle smykker, som jeg smelter om til nye smykker. Eller jeg opdaterer dem, med små ting, som gør en stor forskel. Jeg laver også reparationer. Jeg er fatter, og er meget stærk inden for sten og i at sætte disse i smykker.”


Et af Guldsmed Ø's flotte, håndlavede øresmykker (Foto: Privat)

Det er netop dette, som gør Guldsmed Ø så unik. Alt arbejdet bliver udført på eget værksted, og der er mulighed for at få lavet og tilrettet sit eget smykke efter personlige ønsker og behov.

“Det er håndværk hele vejen igennem. Dit nye smykke, eller din reparation bliver lavet af mig, her på værkstedet,” siger Marie.

Guldsmed Ø designer unikke smykker med inspiration fra livshistorier

Markedet er større end først forventet
Sidste år kunne Marie Østergaard ansætte sin første medarbejder - som flexjobber til forefaldende arbejde - og butikken er dermed på vej til at vokse sig endnu større og mere succesfuld. Men selvom Guldsmed Ø er på vej til at blive en større forretning, vil Marie altid holde fast i sin grundtanke om at levere smykker af høj kvalitet og håndværk i særklasse.

Derfor glæder det hende, at markedet for det hun laver er overraskende stort. Hun har nemlig oplevet stigende efterspørgsel på hendes ydelser:

“Kunder med eget guld, de gerne vil have lavet om til nye smykker, er et større marked end jeg troede. Salget af smykker med diamanter vokser også lige så stille,” lyder det slutteligt fra Marie Østergaard.

Guldsmed Ø kan forme gamle familiesmykker til nyt design, og give dem nyt liv, hvilket er utroligt populært op til konfirmationstiden, hvor man ønsker at give gamle smykker nyt liv til næste generation. 

Skulle det være aktuelt for dig, eller en af dine kære, så er det oplagt at lægge vejen forbi Guldsmed Ø på Strandvejen 9 i Skive.

Ellers finder meget mere om Guldsmed Ø på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Guldsmed Ø

Seneste på facebook