BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med udfordringer inden for logistik? Har du lyst til at tage udfordringerne op med at udstikke retningen, styre og lede på logistikområdet? Et område som er en bataljons livsnerve - så søg stillingen som logstikofficer i Stab 2 EODBTN.
Om os
2 EODBTN er en bataljon med et stort opgavespektrum og består af en stab, et EOD og Search kompagni, et ammunitionsrydningskompagni, et Hærens Reaktionsstyrkekompagni og to Hærens basisuddannelseskompagnier.
2 EODBTN gennemfører Hærens Basisuddannelse (HBU) for ca. 300 værnepligtige halvårligt. EOD&SKMP er ansvarlig for uddannelsen af kompagniets tre EOD-delinger som kan indsættes i internationale og nationale opgaver efter behov. HRU-kompagniet uddanner årligt to hold reaktionsstyrkesoldater, som føder ingeniørbataljonerne med ingeniørkonstabler. Ammunitionsrydningskompagniet er ansvarlig for at uddanne personellet og opretholde det kontinuerlige nationale akutte ammunitionsrydningsberedskab, der understøtter politiet.
2 EODBTN er ikke en operativ bataljon og bataljonsstaben har således begrænset øvelsesaktivitet.
Logistiksektionen består af en officer (dig), to logistikbefalingsmænd (SSG og OS), en projektstilling (OKS-1), samt BTN VEDLSEK, som består af SF (OS), NK/SEK (OS), 6 MMEK (OKS-1), en VMEK (OKS-1) og en EMEK (OKS-1).
Funktionen referer til STCH.
Om stillingen
Stillingen spænder fra Chef for Logistiksektionen (S4) til stabsofficersfunktion i rammen af 2 EODBTN. Ud over stabsfunktionerne (LOGBM, MATBM og LOGHJ) har funktionen også underlagt BTN VEDLSEK, hvorfor ansvaret for BTN vedligeholdelsestjeneste hører ind under S4 sektionen og dermed dit ansvar.
I relation til omfanget af logistiske opgaver vil dine ønsker blive inddraget i stor grad, dvs. ”byd ind” mhp. at få sammensat dine arbejdsopgaver ud fra dine ønsker og stabens behov. Der vil således være god mulighed for at præge arbejdsopgaverne og sin hverdag i stillingen.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt henover hele bataljonen fra HBU/HRU til EOD/Search og national ammunitionsrydning.
Dit arbejde som stabsofficer vil primært ske som garnisonstjeneste, men med mulighed for at deltage i de øvelses- og uddannelsesaktiviteter ved underafdelingerne i det omfang, det findes nødvendigt.
Du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt med større og komplekse opgaver og vil have mulighed for at blive kompetenceudviklet i stillingen. Ligeledes vil du have mulighed for selv at kunne prioritere de daglige opgaver.
På grund af den store forskel på BTN underafdelinger, er der ikke to dage, der er ens. Der arbejdes med alsidige opgaver, hvor du har stor indflydelse. Vi har alt fra de yngste værnepligtige, der prøver en uniform for første gang, til de ældste befalingsmænd og konstabler, der har brugt hele karrieren på at specialisere sig inden for ammunitionsrydningsområdet.
Det får du:
En utrolig motiverende arbejdsplads, hvor du er omgivet af positive mennesker. Et spændende alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer. Et stærkt sammenhold og fællesskab.
Om dig
Du er kaptajn fra Hæren og har gennemført VUK/BDE, Føringskursus el. VUT-I/L.
Alternativt er du premierløjtnant, og er egnet til Føringskursus. Du besidder erfaring som delingsfører og/eller næstkommanderende fra enten HBU el. HRU og gerne fra stående reaktionsstyrke. Såfremt du er PL skal det forventes at du ansættes på en uddannelsesaftale mhp. indtrædning på Føringskursus.
Du besidder helhedsforståelse for Hæren og specielt en uddannelsesbataljons rolle i Hæren.
Det er ønskeligt, at du har INTOPS erfaring.
Du er en officer, der selv vil være med til at præge sine arbejdsopgaver og sin hverdag.
Du har en professionel indstilling til arbejdet med lyst til at udvikle dig. Du arbejder systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt.
Din kommunikation er entydig og let forståelig. Du er servicemindet og omstillingsparat. Desuden forventer vi, at du er god til at samarbejde.
Du har gennemført våbenkursus I og II for Ingeniørtropperne og besidder dermed et generelt kendskab til ingeniørspecialerne m.h.p. at kunne bidrage aktivt til udviklingen af personellet i UAFD, samt rådgive befalingsmænd i kompagniet om deres kommende karriere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested i Skive
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH/2 EODBTN major Lars Bækgård Østbjerg på tlf.: 72825202 / 20604649.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er den 05.04.2024, hvorefter ansættelsessamtaler forventes afholdt.
Stillingen er til besættelse 01.07.2024.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018807