BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Evner du at få en flok specialister med hver deres kompetenceprofil til at samarbejde mod et fælles mål, besidder du solide ledelsesmæssige kompetencer gerne krydret med en logistisk forståelse og en solid logistisk erfaring inden for praktisk genforsyning? Så er det måske dig, vi står og mangler til at lede Forsyningscentret i Skive.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse tilbyder en selvstændig stilling som leder for Forsyningscenter Skive ved Forsyningsafdelingen, Supply Chain Divisionen. Stillingen indeholder en stor grad af selvstændighed og frihed under ansvar i et miljø præget af fleksibilitet og gensidig tillid.
Supply Chain Divisionen og Forsyningsafdelingen leverer direkte logistisk genforsyning og tjenesteydelser til alle koncernens enheder og brugere. Opgaveløsningen sker gennem afdelingens forsyningscentre, der er organiseret i to forsyningssektioner - begge med hovedsæde i Karup – hvor også nærmeste chef vil være placeret.
Kerneopgaven for forsyningscentret på Skive Kaserne er at genforsyne enheder og brugere på og omkring garnisonen, men omfatter også enheder og brugere indsat i operationer uden for Danmarks grænser samt ved Hjemmeværnet og ved Beredskabsstyrelsen. Opgaverne løses i tæt koordination med alle relevante enheder og myndigheder med henblik på proaktivt at skabe bedst mulig basis for at levere den ønskede logistik til opgaven, til enheden og til soldaten.
Om stillingen
Som leder af Forsyningscenter Skive varetager du ansvaret for den samlede logistikvirksomhed i forhold til en bred skare af kunder og brugere tilknyttet centret på Skive Kaserne. Herunder hører Ingeniørregimentet, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen m.fl. Logistikvirksomheden omfatter blandt andet genforsyning af alle typer materialer f.eks. mundering, reservedele og andre forbrugsgenstande til centrets og filialens kunder.
Du vil til dagligt varetage det fulde ledelsesansvar for i alt ca. 20 medarbejdere – omfattende blandt andet militære og civile medarbejdere samt EUD-elever. Du vil have ansvar for egen økonomi, normering m.m. Du varetager selvstændigt den daglige koordination med de relevante samarbejdspartnere på garnisonen.
Om dig
Du er chefsergent eller seniorsergent med potentiale til udnævnelse til M232 niveau. Du har solid erfaring med og forståelse for ledelse, herunder ledelse af teams, ligesom du har lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af både din arbejdsplads og dine medarbejdere.
Du har en god forståelse og flair for logistik og forsyningskæden, herunder den praktiske udførelse af genforsyningstjenesten. Du har gerne erfaring som forsyningsbefalingsmand, logistikbefalings-mand, depotleder eller tilsvarende fra forskellige niveauer.
Som person er du samarbejdsparat og i din opgavetilgang velovervejet, struktureret helhedsorienteret. Du besidder gode kommunikationsevner - skriftligt såvel som mundtligt. I dit daglige virke kan du arbejde selvstændigt, fleksibelt og er omstillingsparat. Du evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af de mangfoldige opgaver, der naturligt optræder i dagligdagen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Henning Juhl på telefon 25 55 25 80.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist 29. juni 2023.
Vi forventer løbende at gennemføre samtaler med egnede kandidater. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI.
OM SUPPLY CHAIN DIVISIONEN
Supply Chain Divisionen er en moderne logistik virksomhed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi støtter samtlige Forsvarets enheder, soldater samt øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Divisionen har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Materielhoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter med mere end 70.000 varer. Samlet bestyrer vi over 350.000 materialer.
Læs mere på www.fmi.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183908&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854234