BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du naturlig autoritet og vilje til at være en rollemodel for befalingsmænd, og brænder du for udvikling og uddannelse af mennesker?
Kan du indgå i et Command Team med enhedens chef og objektivt og rettidigt udfordre processer og procedurer?
Så har DU dét, der skal til, for at være Kompagnibefalingsmand ved 6. Hærens Basisuddannelseskompagni (6 HBUKMP)!
Om os
6 HBUKMP indgår i 2. Explosive Ordnance Disposal bataljon (2 EODBTN) som et af de to kompagnier, der uddanner værnepligtige soldater ved Ingeniørregimentet. 6 HBUKMP består af en kommandodeling og tre delinger. Vores opgave er at gennemføre Hærens Basisuddannelse for ca. 150 værnepligtige to gange om året med start i henholdsvis februar og august.
Derudover har vi en vigtig opgave i at rekruttere egnede værnepligtige til Sergentuddannelsen, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, samt andre udbudte uddannelser i Forsvaret.
Udover de to HBUKMP består 2 EODBTN også af en stab, et Hærens Reaktionsuddannelseskompagni, et EOD & Searchkompagni, der uddanner soldater til at løse ammunitionsrekognoscerings-, ammunitionsrydnings- samt advanced search opgaver såvel nationalt som internationalt og et Ammunitionsrydningskompagni, der forestår det nationale ammunitionsrydningsberedskab.
Om stillingen
Som kompagnibefalingsmand er du en del af kompagniets Command Team og du rådgiver, vejleder og sparrer dagligt med kompagnichefen i forhold til kompagniets opgaveløsning.
Du forventes at kunne bringe din solide gelederfaring i spil i samarbejdet med kompagniledelsen i 6. HBUKMP til gavn for kompagniets samlede opgaveløsning.
Befalingsmandskorpset er den gennemgående drivkraft inden for alle af kompagniets fagområder. Du vil i virket som kompagnibefalingsmand særligt skulle gøre brug af din solide erfaring til at forestå udviklingen af befalingsmandsgruppen i kompagniet. I samråd med kompagnichefen og bataljonsbefalingsmanden skal du tage ansvar for talentudpegning- og udvikling af kompagniets befalingsmænd.
Du skal kunne virke som vejleder og rådgiver for de yngre befalingsmænd i kompagniet og karriereplanlægge deres fremtid ved regimentet. Du forventes at kunne motivere og udvikle befalingsmændene i 6. HBUKMP i tråd med regimentets behov og Hærens befalingsmandsstrategi. Endvidere skal du som kompagnibefalingsmand tage ansvar for og sikre, at der gennemføres en kompetent og udfordrende uddannelse af kompagniets mellemledere. Dette med henblik på at fastholde og øge det allerede nu høje faglige niveau, samt kompetenceudvikle befalingsmændene for derigennem at motivere til en fremtid ved Ingeniørregimentet.
Kompagnibefalingsmanden ses som værende den primære forgangsmand for prægning af holdning, korpsånd og disciplin i kompagniets befalingsmandskorps.
I den nye struktur er der oprettet et administrativt element ved garnisonen, men der vil fortsat være nogle administrative opgaver tilbage lokalt ved kompagniet. Disse opgaver skal du kunne løse i samarbejde med det administrative element og særligt i opstartsfasen af de enkelte værnepligtshold være opsøgende for at få afklaret eventuelle snitflader.
Om dig
Vi forventer, at du er udnævnt seniorsergent. Såfremt du ikke er seniorsergent forventer vi, at du har en anciennitet som mellemleder, således du er fundet egnet til at gøre tjeneste på M231 niveauet.
Du har gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, vil du blive ansat på en uddannelsesaftale med henblik på at kunne opfylde kravene for udnævnelse til seniorsergent.
Du har gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring. Ligeledes er du ansvarsfuld, imødekommende og har interesse i at rådgive og vejlede kompagniets enheder. Du er desuden i stand til at kunne rådgive og vejlede den enkelte soldat, både når det drejer sig om tjenstlige- og private forhold.
Du fremstår som en rollemodel og er bredt respekteret, som en kompetent befalingsmand, der formår at gå i spidsen for opretholdelsen af korpsånden ved 6 HBUKMP.
Det er ønskeligt, at du besidder følgende kompetencer, eller kort efter ansættelse
får udarbejdet et udviklingsforløb, der bibringer dig disse kompetencer:
• Militær akademi uddannelse, ledelses modul 1, Ledelse af mennesker.
• Militær akademi uddannelse, ledelses modul 2, Ledelse i organisationen.
• Militær akademi uddannelse, førings modul 1, taktik i Hæren.
• Militær akademi uddannelse, førings modul 2, Hæren i krig.
• Eventuelle flex moduler som vil være gavnlige for stillingen kan tillige føres på uddannelsesaftalen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Tarby på telefon: 29 82 44 49.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 27. september 2024 og samtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udkøb.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114272