Vil du være med til at forme fremtidens forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og familier i Skive Kommune? Vi søger en erfaren og visionær leder, som kan sætte retning, skabe stærke samarbejdsrelationer og sikre høj faglig kvalitet i Sundhedsplejens arbejde.
Om stillingen
Som sektionsleder får du det overordnede ansvar for Sundhedsplejens daglige drift, faglige udvikling og strategiske retning. Du skal sikre, at Sundhedsplejens indsatser er i tråd med både nationale og lokale mål, og at arbejdet foregår i et tæt samspil med øvrige aktører i og uden for kommunen. Du får personaleansvar for 12 sundhedsplejersker, hvoraf to har koordinerende funktioner. Derudover er der tilknyttet en administrativ medarbejder.
Du bliver en del af ledergruppen i Familieafdelingen og refererer direkte til familiechefen. Sammen med dine lederkollegaer skal du bidrage til en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for de børn og unge, vi møder. Du får mulighed for at præge udviklingen i en organisation med højt til loftet, korte beslutningsveje og en klar forståelse af, at et godt tværfagligt samarbejde er den bedste forebyggelse. Samarbejdet rækker også ud i civilsamfundet, hvor dygtige frivillige og organisationer står klar til at indgå partnerskaber, der hjælper til, at vores faglige arbejde forankres hos borgerne på lang sigt.
Om Sundhedsplejen
Sundhedsplejen er en velfungerende og fagligt stærk enhed, der arbejder med hele familien fra graviditet til 16 år. Vi har fokus på forebyggelse, tidlig indsats og tværfagligt samarbejde. Arbejdet omfatter blandt andet hjemmebesøg til gravide og spædbørn, ammeklinik, skoleindsatser og gruppetilbud. Vi anvender metoder som ADBB, Marte Meo, COS-P og NBO, og alle medarbejdere skal gennemføre grundkursus i Marte Meo, da vi er en certificeret sundhedspleje.
Om dig
Du har en sundhedsfaglig baggrund, gerne som sundhedsplejerske, og solid ledelseserfaring – gerne fra en kommunal kontekst. Du har en lederuddannelse eller ønsker at tage én. Din ledelsesstil er anerkendende, synlig og beslutningsdygtig, og du formår at skabe udvikling gennem involvering og tydelig retning. Du har blik for helhedsperspektivet, kan arbejde i en politisk styret organisation og på tværs af faggrupper. Du er empatisk, struktureret og god til at motivere både medarbejdere og samarbejdspartnere. Du kommunikerer klart og skaber følgeskab omkring fælles mål.
Derfor Skive Kommune
I Skive Kommune bliver du en del af en værdibåret organisation med høje ambitioner på børns vegne. I Familieafdelingen arbejder vi tæt sammen og har en stærk ledelseskultur, hvor forskellighed værdsættes, og sparring prioriteres. Du får mulighed for at sætte retning og gøre en konkret forskel. Det kommer du til ved at udvikle sammen med medarbejderne, de familier, vi møder, og de mange andre relationer, der præger både det kommunale fællesskab og den egn, vi er en del af.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og fastsættes efter forhandling.
Vi holder første samtale 3. oktober og anden samtale 10. oktober. Der vil indgå personprofil for de kandidater, som går videre til anden samtale.
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Familiechef Helle Trangbæk på telefon 20 29 06 78 eller mail hetr@skivekommune.dk.
Ansøgningsfrist
28. september 2025 kl. 23.59.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhedspleje, Torvegade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/37ede0e2-2d83-4d0a-90a3-a05f70fd2515