BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv som en central administrativ medarbejder i en dynamisk og alsidigt kompagni? Har du flair for administration, er du omstillingsparat og er servicemindet? Så er jobbet som kompagnihjælper ved konstruktionskompagniet i 3 CBRN- og Konstruktionsbataljon måske noget for dig?
Om os
Konstruktionskompagniet er et specialistkompagni og en del af Ingeniørregimentet. Vi består af 155 medarbejdere fordelt i 5 delinger.
Kompagniet er værnsfælles, hvilket betyder, at vi på nuværende tidspunkt har personale fra både Flyvevåbnet og Hæren.
Konstruktionskompagniet er en del af 3 CBRN- og Konstruktions bataljon, hvis motto beskriver hverdagen meget godt:
Everything – Everytime – Everywhere
Alting – Altid – Alle steder
Delingerne i kompagniet består af en kommandodeling, to maskindelinger, en konstruktionsdeling, en lejrdeling og en infrastruktursektion.
Vores primære opgave består i, at støtte Forsvarets enheder i opbygning og vedligeholdelse af lejre. Derudover løser vi alle tænkelige opgaver, både nationalt og internationalt.
Kompagniet er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med, til tider, mange rejsedage
Om stillingen
Som kompagnihjælper i konstruktionskompagniet høre du formelt til i kommandodelingen. I det daglige arbejde vil du skulle arbejde sammen med kompagniledelsen, samt repræsentanter fra vores delinger.
Opgaverne som kompagnihjælper er mange og meget varierede, dine hovedopgaver vil dog primært være følgende:
Ledelsesstøtte:
- Støtte med planlægning og organisering af møder og seminarer.
- Støtte kompagniet med planlægning, procedure og koordinering af sociale arrangementer og aktiviteter.
- Støtte med administrative opgaver i kompagniet herunder bestilling af rejser, indkvartering, rejsetilladelser, kontrol af kvalifikationer, udnævnelser mm.
Koordinator:
- Assisterer ledelsen i planlægning og koordination af korpsåndfremmende aktiviteter.
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at forbedre arbejdsmiljøet.
- Være det koordinerede led mellem bataljonen og regimentets administration.
SoMe:
- Ansvarlig for drift og koordination af battaljonens SoMe platforme. Herunder udarbejdelse af et ugentligt opslag der vedrører aktiviteter i rammen af kompagniet. Udarbejde annoncer og formidling af kompagniets ledige stillinger.
Vi tilbyder:
- En meningsfyldt rolle, hvor du kan gøre en forskel for vores kolleger.
- Mulighed for at blive en del af en helt unik arbejdsplads, med godt sammenhold og høj grad af arbejdsglæde.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Det er en nyoprettet stilling, så der er ligeledes god mulighed for at påvirke indhold og primære arbejdsopgaver efter egen interesse & færdigheder.
- Fleksible hverdag med mulighed for at flekse arbejdstid samt hjemmearbejdsdag.
- Mulighed for at dyrke idræt som en del af arbejdet.
Om dig
Du er uddannet konstabel.
Vi søger en person der er struktureret, arbejdsom og imødekommende, og har mod på at indgå i et kompagni med en dynamisk hverdag og mange forskelligartede opgaver.
Det vil være en fordel, at du har flair for håndtering af data i Office pakken.
Du er fleksibel, serviceminded og har gode samarbejdsevner.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Jari Vinding Christensen på telefon 72 82 54 05 / 40 88 21 55 eller mail: IGR-3B-301A@FIIN.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Ingeniørregimentet
Ingeniørregimentet er Forsvarets kompetencecenter for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en mindre stab samt tre professionelle bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU).
Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983052