Kompagnibefalingsmand til Ammunitionsrydningscenter Danmark (EOD)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for at være leder og har du en anerkendende tilgang til dine kollegaer og undergivne?

Udviser du handlekraft samt beslutsomhed og har du lyst til at arbejde i en operativ enhed der kendetegnes ved en høj grad af specialisering i opgaveløsningen, og som samarbejder med en bred vifte af samfundets beredskaber og myndigheder i ind- og udland?


Så er du måske vores nye kollega ved Ammunitionsrydningscenter Danmark.


Om os


Ammunitionsrydningscentret (ARC) er til dagligt placeret i hhv. Dragør og Skive, og varetager Hærens nationale ammunitionsrydningsberedskab (EOD). Centret består af en række faste folk og en række deltidsryddere og -hjælpere.

ARC er en dynamisk enhed med et højt beredskab, hvorfor omstillingsparathed og kreativitet er i centrum. Omgangstonen er fri, men specialiseret.


Vores absolutte hovedopgave er det nationale ammunitionsrydningsberedskab, som under almindelig hjælp og i særlige tilfælde med tillagte politimæssige beføjelser, yder støtte til samfundet, primært til politiet.


Vores daglige opgaver, ud over beredskab spænder vidt, fra uddannelse såvel intern som ekstern (politi i bredeste forstand, beredskabsmyndigheder, sundhedsberedskab, lufthavne), til operativ støtte til politimyndigheder, og andre opgaver i civilt regi.


ARC mission er at levere ammunitionsrydningsstøtte af højeste kvalitet, igennem rådgivning, uddannelse, akut støtte og beredskab.


ARC vision er at skabe tryghed og sikkerhed for samfundet i samarbejde med politiet og andre beredskabsmyndigheder.


ARC kerneværdier er professionalisme, ærlighed, fleksibilitet og empati.


Vi anerkender den høje grad af indflydelse og selvstændighed, der ligger hos vores specialister på alle niveauer, og vi ved hvad der kræves, for at den enkelte kan udøve sin ekspertise og samtidig udvikle sig i rammen af opgaverne.


Vi udviser stor tillid til hinanden, og vi er afhængige af at hver funktion udfylder sin rolle.


Ammunitionsrydningscentrets medarbejdere har en stor professionel stolthed og ansvarsfølelse, og der hersker en udpræget flad struktur, hvor der er meget kort fra yngste mand til ældste erfarne specialist.


Om stillingen


Som kompagnibefalingsmand udgør du, sammen med kompagnichefen, kompagniets Command Team. Som kompagnibefalingsmand er du den erfarne befalingsmand, der fremstår som en rollemodel for kompagniets befalingsmænd og loyal sparringspartner for chefen.


Da enheden ikke har en næstkommanderende (NK), vil du ”de facto” også fungere som dette.

Stillingen kan blive præget af den enkelte, men har visse kerneopgaver inden for hovedområderne Føring & Ledelse, Logistik, Operationer, Administration og øvrig drift.


Du vil desuden være et omdrejningspunkt i vores kontakt og samarbejde med diverse eksterne myndigheder og enheder, så som lokal politi, Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger, brandvæsen og redningstjenester, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Søværnets Dykkertjeneste, Skat, Politiets Aktionsstyrke samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets.


Du vil blive ansvarlig, sammen med dine andre kollegaer, for uddannelse og træning af de operative Ammunitionsryddere og Hjælpere, og samtidig stå for en del af ARC uddannelse og rådgivning af vores eksterne samarbejdspartnere.


Du vil indgå i det operative virke som EOD-operatør i det nationale beredskab, og planlægning og gennemførelse af træning samt uddannelse og øvelser.


Herudover er der projektplanlægningsopgaver, og du skal være forberedt på at skulle arbejde i projektteams med forskellige specialister ved bordet.


Arbejdstiderne kan variere grundet vagter, øvelser mm. Herunder forventes det at du kan bestride vagter i begge landsdele. Der er gode muligheder for yderligere specialisering, herunder kurser og øvelser i udlandet.


Du indgår i et tæt samarbejde med bataljonsbefalingsmanden (BTNBM) med henblik på at sikre befalingsmandsstrategien ved regimentet. Du skal herigennem tage ansvar for og sikre, at enhedens befalingsmænd får rette vejledning og udvikling af kompetencer.


Du vil have din daglige gang på Ammunitionsrydningscenter Jylland som er beliggende i Skive.


Om dig


Du er seniorsergent.

Du har erfaring inden for ammunitionslære og –rydning, og indgår allerede i det nationale ammunitionsrydningsberedskab som ammunitionsrydder.

Erfaring fra internationale operationer og kendskab til Samfundets Beredskab vil være en fordel.

Du kan være et aktiv i en enhed der består af højt specialiseret personel, placeret i hhv. Jylland og Sjælland, og derfor forventes det at du besidder gode evner inden for kommunikation, samarbejde, planlægning og styring, herudover at du er ansvarsfuld, imødekommende og empatisk. Du forstår og evner at arbejde i et fleksibelt, dynamisk og højoperativt miljø.

Der udøves en høj grad af situationsbestemt ledelse, hvorfor selvstændighed og
handlekraft er vigtige egenskaber.

Følgende kompetencer vægtes højt.
• Lederpotentiale og evnen til at lede, herunder lede foranstående.
• Faglighed og teknisk forståelse indenfor EOD.
• Er resultatorienteret og kan holde fokus på givende mål.
• Kan analysere og beherske anviste opgaver inden for enheden.
• Samarbejdsvillig og fleksibel, herunder udvise hensyn, respekt og omsorg for
kollegaer og samarbejdspartnere, på en naturlig og respektfuld facon.
• Tage initiativ og styring, herunder kunne kommunikere formål og mål med
opgaven.
• Tør tage beslutninger og kende egne begrænsninger, herunder besidde høj grad af
selverkendelse.

Det er ønskeligt at du besidder følgende uddannelser i forhold til den militære akademi uddannelse (MAU), eller efter ansættelse får udarbejdet et udviklingsforløb der bibringer dig kompetencer indeholdt i uddannelserne:
• Ledelsesmodul 1, Ledelse af mennesker.
• Ledelsesmodul 2, Ledelse i organisationen.
• Føringsmodul 1, taktik i Hæren.
• Føringsmodul 2, Hæren i krig.
• Eventuelle fleksible moduler inden for MAU, som vil være gavnlige for stillingen.
• Eventuelt afsluttende afgangsprojekt inden for MAU.


Det forventes at du er opsøgende og proaktiv omkring din egen udvikling og tilegnelse af kompetencer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Peter B.O. Jegsen, IGR-2B-900A@MIL.DK, 4138 5691

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard 15 - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183692&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848273

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook