Kollegieassistent til Skive College med fokus på elevtrivsel og sociale aktiviteter

dato

Skive College søger en kollegieassistent m/k til et job fyldt med aktiviteter og samvær med erhvervsskoleelever.

 

Du vil blive en del af en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor der er en uformel omgangstone og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt. Arbejdsformen er teambaseret, og vi har fokus på at skabe et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø.

 

Jobbet

Som vores nye kollegieassistent vil du fungere som fast tilkaldevikar ofte med kort varsel. Opgaverne er mangeartede, ansvarskrævende og handler ofte om elevernes personlige udfordringer og trivsel. Du evner at udvise rummelighed, samarbejde og konsekvens ved rettidig omhu i jobbet, og du har forståelse for fællesskabets betydning. Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt.

 

Vagterne fordeles på hverdage mandag – torsdag mellem 15.00 – 08.00 og søndage fra 18:00 – 08.00.

 

Ansættelse sker som en timelønnet med varierende antal vagter.  

 

Arbejdsopgaverne vil være en kombination af pædagogiske og administrative opgaver, som bl.a. planlægning og gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter, generelt skal du være serviceorienteret og have øje for at hjælpe de elever der har brug for det.

 

Profil

Vi ser gerne, at du:

  • har pædagogiske evner – fx er du uddannet pædagog eller lærer (gerne studerende), eller andet som giver dig et godt fundament for at arbejde pædagogisk med mennesker
  • har erfaring med at arbejde med unge mennesker
  • kan indgå i og medvirke til udviklingen af fritidsaktiviteter – fx sportslig, kreativ eller uddannelsesmæssig art
  • har en anerkendende tilgang i dit pædagogiske arbejde og møder mennesker i øjenhøjde
  • arbejder struktureret
  • behersker engelsk i tale og skrift, da vi ofte får udenlandske gæster
  • er fortrolig med at anvende digitale platforme, sociale medier og IT generelt
  • er smilende og imødekommende, da du dagligt er i kontakt med mange mennesker
  • skaber følgeskab og fællesskab

Ansættelse:

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) samt organisationsaftalen for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

 

Ansøgninger skal sendes elektronisk via skivecollege.dk. På menulinjen vælger du ”Om Skive College” samt "Job på Skive College". Herefter vælger du den stilling, du ønsker at søge. Ansøgninger, som sendes på anden vis, vil blive returneret til afsenderen og indgår ikke i ansøgerfeltet.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kollegieassistent Dennis Odgaard deod@skivecollege.dk eller Kaare Knak kna@skivecollege.dk eller telefon 2464 6399. Samtalerne vil blive afholdt løbende.

 

Tiltrædelse:

I starten af august – der vil være oplæringsvagter inden de første vagter.

 

Ansøgningsfrist 17. juni kl. 09:00

 

Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Vi har både gymnasiale uddannelser, mange erhvervsuddannelser og et stort program for efteruddannelse. Læs mere om Skive College og oplev vores uddannelser på www.skivecollege.dk. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde natarbejde

-Arbejdsgiver:

Skive College, Kongsvingervej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9e015583-2153-4bec-8364-6684208917e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook