Det er nu, du skal købe din julekalender fra Skive og dermed støtte udsatte børn og familier.
Når du køber en Skivekalender, vil 20 kroner gå til Julehjælpen i Skive, som sørger for at børn og udsatte familier får en god jul,selvom de ikke selv har meget at gøre med økonomisk. Her går Julehjælpen ind og hjælper, og der doneres julemad, knas og gaver til dem.
Årets julekalender kan købes i flere lokale butikker blandt andet Louis Nielsen i Skive, der udover at sælge julekalenderen også støtter Julehjælpen med 10.000 kroner, skriver Skive Folkeblad.
Julekalenderen koster 250 kroner, og den plejer, ifølge avisen, at blive udsolgt, så det er nu, du skal på jagt efter den i butikkerne. Det er folkene bag Julehjælpen naturligvis glade for, da det betyder, at de kan hjælpe flere familier til at få en god og rar jul.
Det er Frank Secher, der står bag Skivekalenderen, og fordi så mange familier har brug for en ekstra håndsrækning i julen, støttes Julehjælpen – der er ganske enkelt flere og flere familier, som søger julehjælp. Derfor er det vigtigt at støtte den gode sag.