Lørdag den 29. august kl. 11 starter Stafet For Livet Skive ved åen med borgmester Alfred Brunsgaard, som skyder begivenheden i gang med Skive Kanonlaugs små, højlydte kanoner. Dagen byder på en bred vifte af aktiviteter, herunder musik, lotteri og ballonkreativitet. Der vil også være mulighed for at købe flæskestegssandwich, tortillas og andre lækkerier fra madvognen, hvor al indtægt går til indsamlingen.
Fra morgenstunden kan deltagerne dekorere lysposer med personlige hilsner, som stilles klar foran scenen til lysceremonien kl. 21.30. Her vil Dorte Dalhoff, Fighter og ambassadør for Stafet For Livet, holde lystalen ledsaget af fællessang. Deltagerne glæder sig til en dag med både hygge og et fællesskab præget af både sjov og eftertænksomhed.