BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde med projektstyring, materielimplementering, uddannelse og kontrolvirke? Vil du tilsikre at Hærens kampingeniørenheder får det bedste materiel og uddannelse muligt? Så skal du søge til Ingeniørregimentets Tjenestegrensafdeling!
Om os
Sektionen ”Føring- og Kampingeniørtjeneste” hører under Ingeniørregimentets Tjenestegrensafdeling. Sektionen er overordnet ansvarlig for den kapacitetsnære udvikling inden for ingeniørføring og kampingeniørtjenesten.
Sektionen deltager i en række udviklingsaktiviteter både nationalt som internationalt. Det kan eksempelvis være studie- og udviklingsmøder, arbejdsgrupper, projektimplementeringsgrupper i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel.
Sektionen behandler emner indenfor doktrin, organisation, teknologi og uddannelse. Det giver en alsidig og spændende hverdag, hvor du vil komme til at arbejde i et udfordrende miljø med motiverede og engagerede kollegaer, der besidder et højt fagligt niveau.
Sektionen arbejder tæt sammen med Hærens enheder, særligt 1. Panseringeniørbataljon, i forbindelse med udvikling, kontrol og kontakt. Det giver et praksisnært arbejdsmiljø, med kontakt til brugerniveauet.
Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling af medarbejdere, hvorfor der også vil være mulighed for at gennemføre videreuddannelse i funktionen.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde som sagsbehandler inden for kampingeniørtjeneste i almindelighed. Dine sagsområder vil blive tildelt efter interesse og kompetencer. Disse kan være, men er ikke begrænset til: Feltbromateriel, kompagnisæt, selvbeskyttelse, doktrin for underafdelingerne, miner mv.
- Din opgaveportefølje vil medføre behov for uddannelse, eller efteruddannelse, således du bliver sat i stand til være primær sagsbehandler inden for fagområdet.
- Du kommer til at varetage udvikling af brugerkrav, støtte til kravsspecifikationer og øvrig input til udvælgelse og indkøbsprocesser ved nyanskaffelser.
- Du kommer til at varetage sektionens daglige koordination med brugerniveauet, Hærkommandoen, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse inden for området.
- Du kommer til at deltage i mødevirksomhed nationalt og internationalt.
- Du kommer til at deltage i koordinationsfora, arbejdsgrupper, udviklingsmøder mv. inden for området.
- Du kommer til at udvikle Hærens reglementsgrundlag og uddannelsesgrundlag inden for dit fagansvar.
- Du kommer til at blive udviklet som sagsbehandler, og få indgående kendskab til materiel og doktrinudvikling i Forsvaret.
- Du får mulighed for at gennemføre efteruddannelse i stillingen.
Om dig
Vi forventer at du er udnævnelsesparat premierløjtnant eller kaptajn, og har erfaring med ingeniørtjenesten generelt.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Som person har du grundlæggende nysgerrig, videbegærlig, detaljeorienteret og en god holdspiller.
- Du har en god doktrinær forståelse, og formår at koble tekniske sagsområder til taktiske problemstillinger.
- Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale.
- Du er motiveret til at lære om sagsbehandling i almindelighed.
- Du er indstillet på at skabe netværk, i- og udenfor Hæren.
- Du kan skabe resultater og ønsker at sikre at Hærens enheder får de bedste mulige forudsætninger for at uddanne på deres materiel.
- Du tager ansvar og viser initiativ inden for dit sagsområde. Du sikrer at sektionen, herunder særligt chefen, er orienteret om de væsentligste elementer inden for dit område.
- Du kan samle relevante personer om dig, og sikre tværgående koordination således dine sagsområder belyses og udvikles i fællesskab.
Du fremstår eksemplarisk udad- og indad til, og sikrer at sektionens professionalisme. Du løfter niveauet ved dine kollegaer, ved at dele din viden og sætter dermed yngre kollegaer i stand til at overtage dine opgaver over tid.
Du er kritisk over for din egen viden, og søger aktivt at få en bedre forståelse for doktrin, teknologi og organisation.
Du er bruger af Windows, MS Office pakken og KESDH/WorkZone.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Lars Kristensen på telefon nr. 72825447.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningsfristen er den 13. august og samtaler forventes gennemført herefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072868