Jobtitel: Kreativ geospatial specialist med passion for data og GIS Eller: Drømmer du om at skabe geospatiale teknologier i Forsvaret?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kreativ og/eller lidt af en datanørd med interesser inden for en eller flere af følgende områder; Geodatabaser, IT/teknik, GIS/data, Python, grafisk design, Apps og samtidig en god formidler?

Så søger vi i takt med et større generationsskifte lige nu en ny kollega der brænder for, at være med til at styrke udviklingen af den geospatiale identitet i Hæren.

Om os

Det Geospatiale Center udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område og ligger ved Ingeniørregimentet i Skive.

Vi består om lidt og med DIG af 22 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde.

Hovedopgaverne er:
• Kort- og dataproduktion, databaser- og datamanagement
• GIS-uddannelser/kurser og dertil hørende undervisningsmaterialer/E-learning.
• GIS-hjemmesider/grafiske illustrationer

Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og Geospatiale Center støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centret sætter derfor en stor ære i at personalet er veluddannet og værdsættes.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.

Vi arbejder primært på Windows, ERDAS, Adobe Photoshop/Illustrator og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.

Om stillingen

Vi har mange bolde i luften som Hærens ”Google Maps/Garmin/TomTom” og du vil dagligt skulle bidrage med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige data til gavn for de operative kapaciteter som Hæren har og indsætter world-wide.

Din hverdag kommer primært til at bestå af databehandling/datamanagement, opbygning og administration af geodatabaser, konvertering af data, samt produktion af datapakker med ArcGIS SDE Server/FME/ERDAS til Hærens GIS-bærende platforme samt produktion af specialkort og specialanalyser.

Der vil være mulighed for at indgå i nationale som internationale arbejdsgrupper omhandlende udarbejdelse af GIS-data og kortprodukter, det såvel analoge som digitale produkter.

Periodisk kommer du til at virke som underviser og instruktør, primært i fag og områder, der har tilknytning til det geospatiale område, men også potentielt i fag og områder med tilknytning til IT-teknologi alt afhængig af dine kompetencer.

Der må påregnes mindre rejseaktivitet primært i Danmark men også enkelte i udlandet i forbindelse med deltagelse i møder og konferencer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tjenestested ved Ingeniørregimentet på Skive kaserne.

Om dig

Vi søger dig, som ønsker at gøre en forskel i Forsvaret og som kan trives i en uforudsigelig hverdag, hvor vi ofte har travlt. Du er en holdspiller med stort H, nem at omgås og aldrig bleg for at hjælpe og dele ud af alle dine guldkorn til dine kollegaer.

Som person er du robust, effektiv, hurtig og serviceminded. Du er nytænkende og eksperimenterende inden for eget fagfelt, samt at du har et solidt blik for design og komposition, og har fokus på helheden og detaljen i opgaven.

Du ser løsninger, når du møder udfordringer - og du trives i et fagligt kompetent miljø, hvor både du, dine kollegaer og din nærmeste ledelse løbende vil deltage i opgaveløsningen.

Din baggrund kan være opnået på flere forskellige måder, du kan fx være uddannet inden for datalogi, geoinformatik, naturgeografi, geoscience, GIS-specialist, civilingeniør eller landinspektør.

Det vil være en stor fordel, hvis du tillige har anvendt/kender til ArcGIS. Dette er dog ikke noget krav, da nødvendig uddannelse vil ske i jobbet efterfølgende.

Du er i besiddelse af kørekort B, gerne C, C/E.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen på telefon 7282 5435.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med ansættelse gerne pr. 1. juli eller august 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet er Forsvarets kompetencecenter for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en mindre stab samt tre professionelle bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU).

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068951

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook